Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
106 Dr. Axel Holst: Skolehygiene. Vinduerne i klasseværelserne bør anbringes saaledes, at lyset falder ind fra elevernes venstre side. Vinduesfladen bør forholde sig til gulvfladen mindst som 1 : 6 og mellemrummene mellem vinduerne bør være saa smale, som byg- værkets stabilitet tillader, og ikke i noget tilfælde være over 0,90 m. brede. Vinduernes overkant bør være retlinjet og føres saa høit op under taget, som hensynet til bygningens sikkerhed tillader, og dens afstand fra gulvet maa ikke i noget tilfælde være mindre end 7/i2 af værelsets dybde. Den øverste vindues- ramme bør være saaledes indrettet, at den kan dreies om en vandret akse og med lethed aabnes og lukkes nedenfra. Vinduernes underkant bør ikke gaa under niveauet af skolepulternes bordplader. Hvor der ikke paa denne maade kan opnaaes tilstrækkelig belysning, kan vinduerne anbringes i 2 ligeoverfor hinanden staaende vægge (elevernes venstre og høire side). Over udgangsdøren (naar denne fører til korridoren eller forstuen) vil det være hensigtsmæssigt at anbringe et vindu af dørens bredde og mindst 0,60 m. høide, der indrettes til at lukkes og aabnes nedenfra om en vandret akse. Ovne eller centralopvarmningsapparater, som kommer til anvendelse, bør kunne yde en jevn opvarmning af luften i klasserne til en temperatur af mellem 14—17° G med en relativ fugtighed af mellem 50—65 pct. Luften bør kunne fornyes mindst 2 gange i timen. Alle tilførselskanaler for den friske luft maa være anlagte saaledes, at de let kan renses, og den tilførte luft maa have indtag paa steder, hvor den ikke udsættes for forurensning. Alle tilførsels- og aftrækskanaler maa være forsynede med klapper til regulering af luftvekselen. (Benyttes ovne til opvarmning, bør de tilførende friskluftskanaler have et tversnit af mindst 25 cm.2 for hver elev, klassen kan rumme. Ved siden af røgpiben bør der anbringes en aftrækspibe med aabninger til klasseværelset baade nede ved gulvet og lige under taget). Gymnastiklokalet. Salens gulvflade bør have en størrelse, der svarer til mindst 3 m.2 for hver af de elever, der samtidig gymnastiserer; længden bør ikke være under 15 m.; bredden er tildels afhængig af, hvad slags bomme man bestemmer sig for; høiden bør være mindst 5 m. En mulig udvidelse af gymnastikpartierne bør haves for øie. Gulvet bør til forebyggelse af støv lægges med særlig omhu. Bordgulv og planker med mellemlag af uldpap er at foretrække for stubbeloft med fyld. Gulvplankerne maa lægges paatvers af sprangenes retning. Vinduesfladen bør forholde sig til gulvfladen mindst som 1 : 8. Vinduerne bør anbringes helst blot paa den ene langvæg og mod sol- siden ; deres underkant bør have en afstand af mindst 1,5 in. fra gulvet. Benyttes ovne i selve salen, bør de anbringes i hjørnerne. Temperaturen maa kunne holdes over 10° C, og der maa samtidig være sørget for en ligesaa rigelig tilførsel af frisk luft som i klasseværelserne. Til hjælp ved udluftningen er en større ventil i taget at anbefale. Saafremt der langs væggene maa være stolper eller pillarer, bør afstanden mellem dem beregnes saaledes, at den passer til et antal felter af «ribbevæg» å 74—78 cm. Gymnastiklokalet bør foran salen have et tilstrækkelig stort og opvarmet omklædningsrum med et bislag foran indgangsdøren, saafremt denne fører umiddelbart ud i det frie.