Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
Dr. Axel Holst: Skolehygiene.
Vinduerne i klasseværelserne bør anbringes saaledes, at lyset falder ind
fra elevernes venstre side. Vinduesfladen bør forholde sig til gulvfladen mindst
som 1 : 6 og mellemrummene mellem vinduerne bør være saa smale, som byg-
værkets stabilitet tillader, og ikke i noget tilfælde være over 0,90 m. brede.
Vinduernes overkant bør være retlinjet og føres saa høit op under taget, som
hensynet til bygningens sikkerhed tillader, og dens afstand fra gulvet maa ikke
i noget tilfælde være mindre end 7/i2 af værelsets dybde. Den øverste vindues-
ramme bør være saaledes indrettet, at den kan dreies om en vandret akse og
med lethed aabnes og lukkes nedenfra. Vinduernes underkant bør ikke gaa
under niveauet af skolepulternes bordplader.
Hvor der ikke paa denne maade kan opnaaes tilstrækkelig belysning,
kan vinduerne anbringes i 2 ligeoverfor hinanden staaende vægge (elevernes
venstre og høire side).
Over udgangsdøren (naar denne fører til korridoren eller forstuen) vil det
være hensigtsmæssigt at anbringe et vindu af dørens bredde og mindst 0,60 m.
høide, der indrettes til at lukkes og aabnes nedenfra om en vandret akse.
Ovne eller centralopvarmningsapparater, som kommer til anvendelse, bør
kunne yde en jevn opvarmning af luften i klasserne til en temperatur af
mellem 14—17° G med en relativ fugtighed af mellem 50—65 pct. Luften
bør kunne fornyes mindst 2 gange i timen. Alle tilførselskanaler for den
friske luft maa være anlagte saaledes, at de let kan renses, og den tilførte
luft maa have indtag paa steder, hvor den ikke udsættes for forurensning.
Alle tilførsels- og aftrækskanaler maa være forsynede med klapper til regulering
af luftvekselen.
(Benyttes ovne til opvarmning, bør de tilførende friskluftskanaler have
et tversnit af mindst 25 cm.2 for hver elev, klassen kan rumme. Ved siden
af røgpiben bør der anbringes en aftrækspibe med aabninger til klasseværelset
baade nede ved gulvet og lige under taget).
Gymnastiklokalet. Salens gulvflade bør have en størrelse, der svarer til
mindst 3 m.2 for hver af de elever, der samtidig gymnastiserer; længden bør
ikke være under 15 m.; bredden er tildels afhængig af, hvad slags bomme
man bestemmer sig for; høiden bør være mindst 5 m. En mulig udvidelse
af gymnastikpartierne bør haves for øie. Gulvet bør til forebyggelse af støv
lægges med særlig omhu. Bordgulv og planker med mellemlag af uldpap er
at foretrække for stubbeloft med fyld. Gulvplankerne maa lægges paatvers af
sprangenes retning. Vinduesfladen bør forholde sig til gulvfladen mindst som
1 : 8. Vinduerne bør anbringes helst blot paa den ene langvæg og mod sol-
siden ; deres underkant bør have en afstand af mindst 1,5 in. fra gulvet.
Benyttes ovne i selve salen, bør de anbringes i hjørnerne. Temperaturen maa
kunne holdes over 10° C, og der maa samtidig være sørget for en ligesaa
rigelig tilførsel af frisk luft som i klasseværelserne. Til hjælp ved udluftningen
er en større ventil i taget at anbefale. Saafremt der langs væggene maa være
stolper eller pillarer, bør afstanden mellem dem beregnes saaledes, at den
passer til et antal felter af «ribbevæg» å 74—78 cm. Gymnastiklokalet bør
foran salen have et tilstrækkelig stort og opvarmet omklædningsrum med et
bislag foran indgangsdøren, saafremt denne fører umiddelbart ud i det frie.