Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Om undervisningslokalerne og deres indredning. 57 deres gulvflade, er kravene betydelig større, hvor det gjælder skoler. Saaledes opstiller departementscirkulæret af 1886 den fordring, at klasseværelsernes vindusflade mindst skal udgjøre ’/« af deres gulvflade. Senere har departementet i de netop nævnte rundskrivelser for tegnesalenes ved- kommende forhøiet dette krav til Vs og for sløidlokalernes til —Vs. Sidstnævnte normer, d. e. —V& af gulvfladen, gjøres forøvrig paa liere steder i udlandet ogsaa gjældende for almindelige klasseværelser. Endvidere kræver man, at der kun skal være smaa mellemrum mellem vinduerne, og at disse skal være jævnt fordelte, saa der ikke opstaar «døde punkter», hvor pultene (eller bordene) faar daarligt lys. For at nævne tal, sættes f. ex. det største tilladelige mellemrum mellem vinduerne i almindelige klasseværelser i det nævnte departementscirkulære til 90 cm., hvilket maal efterhaanden paa flere steder i ud- landet er blevet formindsket f. ex. til 35—45 cm. Samtidig sættes gjerne den største afstand mellem vinduerne og klasse- værelsernes sidevægge til omkring 60 cm. Da det er den øverste del af vinduerne, som erfarings- mæssig giver mest lys, kræver man videre, at vinduernes overkant skal naa længst muligt op mod klasseværelsernes tag. Af samme grund kræver man vinduer med ret over- kant istedenfor de i arkitektonisk henseende ofte smukkere buevinduer1. Ogsaa disse bestemmelser er indtagne i departe- mentscirkulæret af 1886. Som skolebygningerne nutildags opføres, indtages ifølge ovenstaaende størsteparten af klasseværelsernes ydervægge af vinduer, hvilket medfører, at man for at undgaa træk og kulde i stor udstrækning om vinteren maa anvende dobbeltvinduer. Dette medfører imidlertid atter en formindskelse af lys- mængden; saaledes har man beregnet, at dobbeltvinduer holder en hel femtedel af lysstraalerne tilbage. I forbindelse med vinduerne fortjener endnu en frem- gangsmaade, som mange anbefaler, men ingenlunde alle 1 Forskjellen mellem disse to slags vinduer vil fremgaa r .----. ~i a af hosstaaende rids. Hvis man istedenfor det gjengivne vindu /\ med ret overkant anbringer det punkterede buevindu, faar den øverste del af vinduet saa meget mindre lysflade, som der svarer til de trekantede tlader a—a’.