Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om skolepultene. 79
kant falder et par centimeter foran for den lodrette linie
fra bagerste kant af pultpladen (fig. 8 c).
Fordelen ved en nul- og særlig ved en minusdistans er
Fig 8.
a. Plusdistans. b. Nuldistans. c. Minusdistans.
den, at eleven tvinges til at sidde opreist (fig. 8 d). Samtidig
sidder han imidlertid trangt, og det falder ubekvemt at sætte
sig og omvendt: at komme op fra bænken. Endelig faar ikke
eleven mellem bænken og pulten plads til at reise
sig, naar han bliver hørt.
Af disse grunde er det blevet meget almindeligt
at benytte pulte med bevægelig di-
stan s. Saaledes benyttes i Norge hyppig
pulte med f o r s k y v e 1 i g e p u 11 p 1 a d e r
(fig. 9 a). Naar eleven skal skrive, træk-
ker han pultpladen til sig, og der op-
staar alt efter pultens konstruktion en
nul- el. minusdistans; naar han er fær-
dig med at skrive, sky ves pladen til-
bage, og der opstaar plusdistans. Man
benytter ogsaa pulte (som dog ikke er
meget anvendte i Norge), hvis plader
er delte i 2 dele, en forreste og bagerste,
forbundne ved hængsler (fig. 9 b). Naar
eleven skriver, er den bagerste del slaaet
ned, og der er minus-, henholdsvis nuldistans. Ellers er den
slaaet op, og der er plusdistans. Endelig har man pulte med fast
pultplade, men bevægeligt sæde; disse tilsteder ingen plusdistans,
saalænge eleven sidder, men kun naar han har reist sig (fig. 9 b).
Fig. 8 d. Opreist holdning,
naar skolepulten er hensigts-
mæssig konstrueret.