Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om skolepultene.
83
Fig. 11. Rettig’s skolepulte, som under ren-
gjøring lader sig vælte om paa siden.
Sædvanlig anbefales en skraaning af 1:6. — Endvidere pleier
man at kræve, at bordpladerne og dermed ogsaa sæderne fra
side til anden skal have en længde af mindst 60 cm. for
hver elev. Endelig nævnes, at bordpladen langs den rand,
som vender mod eleven, ikke maa være forsynet med nogen
ophøiet kant, da denne generer, naar eleven under skrivning
o. 1. lægger armen paa pladen.
Det staar til rest at omtale pultenes lener (rygstød) og
spørgsmaalet om f o db rett er. Hvad angaar lenerne, er
man efter mange tvil
blevet staaende ved ét
af to. Enten anvender
man lodrette lener, som
bare naar op til kors-
ryggen. Disse støtter vist-
nok den nederste og
svageste del af ryggen.
Men naar eleven ikke
netop skriver, har han
ofte trang til at læne sig
tilbage og faar da mest
hvile, naar han ogsaa
finder støtte for den øver-
ste del af ryggen. Der-
for er det rigtigere at an-
vende lener, som naar
op til den nederste eller
helst til den øverste kant af skulderbladene. Deres nederste
del? svarende til korsryggen, gjøres lodret, medens den øverste
skraaner svagt bagover i en vinkel af 10—15 °. Helst bør da
tillige sædet skraane svagt bagover.
Hvad dernæst angaar spørgsmaalet om fo db r etter,
frembyder disse flere fordele. Saaledes den at modarbeide
fodkulde, idet temperaturen allerede i faa centimeters høide
over gulvet er kjendelig varmere end lige ved samme. Naar
man saa tillige anvender fodbretter med riflet overflade, kan
den fugtighed, som eleverne fører med sig paa skotøiet, rende
ned i fordybningerne, istedenfor at blive staaende som en