Forplantning og Arvelighed

89 Ved Siden af de i det foregaaende omtalte kvantitative Ændringer, kan vi paavise andre af mere gennemgribende Art. Et af de smukkeste Eks- empler herpaa har vi i vor almindelige Vand-Pileurt, som er vidt forskellig eftersom den vokser ude i Vandet med nedsænket Stængel og Bladene flydende paa Overfladen eller paa det tørre som almindelige Landplanter; i første Tilfælde er Planten glat, i sidste Tilfælde haaret; Bladenes Form og indre Byg- ning er forskellig osv. At disse to Former imidler- tid hører til samme Plante bevises let ved at saa Frø fra Landformen i Vand og omvendt, eller tage den underjordiske Rodstok og dele den i to, saa- ledes at den ene Del plantes i Vand den anden paa Land. Det ses da, at vi i alle Tilfælde faar Land- formen paa Land, Vandformen i Vand. Og disse to Former er saa forskellige, at man i tidligere Tid har antaget dem for to selvstændige Arter. En lignende Modsætning findes hos Planter, som kan vokse baade i Lavlandet og højt oppe paa Bjærge. Lavlandsformerne har her mere opret Vækst, Skuddene er langstrakte, med stor Afstand mellem Bladene osv. Bjærgformerne er lave, har korte rosetagtige S Ju ul og smaa mørkegrønne Blade. At det virkelig er de ejendommelige Livskaar i Høj- fjældet, som betinger denne afvigende Vækst, er ble- vet bevist af Franskmanden Bonnier; han under- søgte en Række fleraarige Planter paa den Maade, at han delte Individerne i to; den ene Halvdel plantedes i Lavlandet, den anden i Højalperne. Resultatet af et af Bonniers Forsøg ses i om- staaende Fig. 19; hver af Plantens Dele har ud- viklet sig paa den Maade, som vi saa var ejen- dommelig for de to Voksesteder. Disse Eksempler maa være nok til at vise den Betydning, som Livskaarene har for Udviklingen af