Vor Klodes Dyr 1

9 6 VOR KLODES DYR. hjemlige Fjælde, behændig og udholdende, forsigtig og sky som faa andre Dyr. Jagten efter den er besværlig, ligesom det Udbytte, den i vor Tid giver, sjældent staar i Forhold til den Tid, den Anstrengelse og den Fare, det koster. Men netop derfor er den saa yn- det, den spiller samme Rolle i Norge som Gemsejagten i Schweits. De Egne, i hvilke Dyrene Jagttiden igennem opholder sig, er de vildeste og ødeste, højest liggende Bjærgstrækninger, hvis bratte Kløfter, høje Tinder, brusende Elve, skum- mende Fosser og dybe, lysgrønne Bjærgsøer afveksler med stenede Skraaninger, udstrakte Fjældsletter, uvejsomme Myrer, Isbræer og Sneformer. Ingen Mennesker opholder sig her til Stadighed, kun i den bedste Sommertid søger nogle Driftkarle herud med Flokke af nøjsomme Geder og med enkelte større Kreaturer for at udnytte den tarvelige Græsning i en eller anden begunstiget Fjælddal. Deres usle Hytter byggede af Stenheller og Græs- tørv ses hist og her i de lavest liggende Dalbunde ved Bredden af en lille, fossende Strøm. Men saa snart Efteraaret nærmer sig, drager alle Sommergæsterne bort, og Udørkenen ligger nu hen i sin oprindelige, højtidelige Ensomhed, der kun brydes ved dristige Jæge- res Færd. Renskytten maa rejse sig tidlig om Morgenen fra sit tarvelige Leje i en eller anden ussel Sæter eller Turisthytte. Vel forsynet med Proviant og udrustet med en fint indskudt Riffel drager han afsted, hvis han er ukendt med Egnen under Vejledning af en Fører, en øvet og hærdet Jæger, der er fortrolig med Terrainet og med Dyrenes Vaner. Timer gaar med at naa de Strøg, hvor der kan være Haab om at træffe det sky Vildt, op ad den ene stejle Fjældkam og ned ad den anden, langs med bratte Styrtninger, hvor et Fejltrin eller et Svimmelhedsanfald. vilde kunne blive skæbnesvangert, ud over trættende Skraaninger bedækkede med skarpkantede Sten eller hen over glatte Klippeflader. Atter og atter maa en Elv med iskoldt Smeltevand fra Bræerne gennemvådes, atter og atter maa man krybe og dukke sig, til Ryg og Lænd værker. Har han saa været heldig nok til gennem Kikkerten at opdage Ren bejtende (græssende) langt borte paa en eller anden grønklædt Skraaning, gælder det om at tage alle de lokale Teleinformationer i Betragtning for mod Vinden at snige sig uset ind paa dem. Ofte maa en lang Omvej tages, for ikke at komme med Vinden paa Dyrene, noget der vilde være ganske haabløst, da de med deres utrolig skarpe Lugtesans vejrer Mennesket paa lang Afstand. Nu gælder det ikke at tage Hensyn til Bekvemmelighed, men paa enhver tænkelig, om end nok saa trættende Maade at lumske sig frem. Paa alle fire, paa Maven om det skal være, gaar det frem fra Sten til Sten i Uren eller gennem rislende Snevandsbække og vande Myrer. Den ene Kilometer efter den anden maaJægeren uden Støj, uden at puste ud, uden at rette Ryg snige sig af Sted, til han, om han er udholdende, heldig og snild, naar et Sted, hvorfra han har godt Skud om mulig paa en stolt Buk. Da gælder det at være sikker paa. sit Sigte, rolig og koldblodig, saa kan han have den Glæde at se det eftertragtede Vildt styrte i Knaldet, ja maaske til at skyde et Par Dyr ud af samme Flok. Er flere Jægere sammen, kan det endog lykkes at dræbe 4—5 Stykker, inden Flokken ret kommer i Gang, thi den plejer at studse og blive raadvild staaende et Øjeblik, efter at det første Skud er faldet. Men er Jægeren uheldig, kan han selv under den bedste Ledelse anstrenge sig forgæ- ves Uger igennem uden at komme et Dyr paa Skud, lykkes dette saa endelig og han sky- der fejl i sin Ivrighed og Nervøsitet — hvilken Skuffelse og Vrede. Der skal en sikker