Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
HARMONIEN I NATUREN Alle Former ligner hinanden, dog ingen den anden er lig; saaledes tyder alt Liv paa en hemmelig Lov, paa en hellig Gaade. Goethe. Naar vi rejser gennem forskellige Egne, hvad bidrager da mest til at give dem deres særlige Karakter og præge dem i vor Erindring? Mon ikke, foruden de vekslende Overfladeformer, den Vegetation, som paa hvert enkelt Sted er den fremherskende? Hvor forskellig er ikke de skyggefulde Skoves Plantevækst fra de aabne, tørre Heders, — Enge- nes fra Klitternes, — Mosernes fra Strandens. Hver enkelt af disse Egnes Planter har, hvor fjernt de saa end kan staa hinanden i Systemet, visse fælles Ligheder, som straks falder i Øjnene, uden at man behøver at møde med botaniske Forudsætninger. Hvert Landskabs Vegetation danner med andre Ord et særligt »Plantesamfund«, forskelligt fra alle andre og i harmonisk Overensstemmelse med Voksestedets naturlige Betingelser. — Man be- høver ikke at foretage nogen lang Rejse for at opdage dette; blot en-Tur tværs igennem Jylland vil vise en en saadan Række Plantesamfund, hvert med sine ejendommelige »Til- pasninger«. Langt mere iøjnefaldende bliver dog disse, hvis vi fra bebyggede og opdyr- kede Egne vender os til de fremmede Verdensdeles store, lidet beboede Strækninger, hvor Naturen har bevaret sit oprindelige Præg: de vide Ørken- og Steppeflader, Polarlandenes og de højeste Bjærgkæders Sneregioner, Tropernes tætte Urskove eller Oceanets uende- lige Vandmasser. Her, hvor Mennesket kun i ringe Grad eller slet ikke har kunnet gribe regulerende og omdannende ind, fremtræder Vegetationens Harmoni med Omgivelserne klarest og renest. Hvad der gælder i Planternes Verden, gælder ogsaa for Dyrene, om end i mindre ud- præget Grad. For det første spiller de langt fra saa fremtrædende en Rolle i Landskabet, og dernæst har de jo større Evne til at skifte Opholdssted og bliver derfor hyppigere udsatte for vekslende Betingelser end de mere stedbundne Planter. Men i det hele og store kan man ogsaa inden for Dyreriget paavise en tilsvarende Række Samfund, hvis Bygning og Levevis er mere eller mindre harmonisk tilpasset efter vor Klodes vekslende Natur- forhold. At udforske og erkende denne Harmoni er en af de smukkeste Opgaver i Bio- logien, — den Gren af Naturvidenskaben, der særlig omfatter Organismernes Livsforhold, Vor Klodes Dyr. IA