Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HARMONIEN I NATUREN
Alle Former ligner hinanden, dog ingen den anden er
lig; saaledes tyder alt Liv paa en hemmelig Lov, paa en
hellig Gaade. Goethe.
Naar vi rejser gennem forskellige Egne, hvad bidrager da mest til at give dem deres
særlige Karakter og præge dem i vor Erindring? Mon ikke, foruden de vekslende
Overfladeformer, den Vegetation, som paa hvert enkelt Sted er den fremherskende? Hvor
forskellig er ikke de skyggefulde Skoves Plantevækst fra de aabne, tørre Heders, — Enge-
nes fra Klitternes, — Mosernes fra Strandens. Hver enkelt af disse Egnes Planter har, hvor
fjernt de saa end kan staa hinanden i Systemet, visse fælles Ligheder, som straks falder i
Øjnene, uden at man behøver at møde med botaniske Forudsætninger. Hvert Landskabs
Vegetation danner med andre Ord et særligt »Plantesamfund«, forskelligt fra alle andre
og i harmonisk Overensstemmelse med Voksestedets naturlige Betingelser. — Man be-
høver ikke at foretage nogen lang Rejse for at opdage dette; blot en-Tur tværs igennem
Jylland vil vise en en saadan Række Plantesamfund, hvert med sine ejendommelige »Til-
pasninger«. Langt mere iøjnefaldende bliver dog disse, hvis vi fra bebyggede og opdyr-
kede Egne vender os til de fremmede Verdensdeles store, lidet beboede Strækninger, hvor
Naturen har bevaret sit oprindelige Præg: de vide Ørken- og Steppeflader, Polarlandenes
og de højeste Bjærgkæders Sneregioner, Tropernes tætte Urskove eller Oceanets uende-
lige Vandmasser. Her, hvor Mennesket kun i ringe Grad eller slet ikke har kunnet gribe
regulerende og omdannende ind, fremtræder Vegetationens Harmoni med Omgivelserne
klarest og renest.
Hvad der gælder i Planternes Verden, gælder ogsaa for Dyrene, om end i mindre ud-
præget Grad. For det første spiller de langt fra saa fremtrædende en Rolle i Landskabet,
og dernæst har de jo større Evne til at skifte Opholdssted og bliver derfor hyppigere
udsatte for vekslende Betingelser end de mere stedbundne Planter. Men i det hele og store
kan man ogsaa inden for Dyreriget paavise en tilsvarende Række Samfund, hvis Bygning
og Levevis er mere eller mindre harmonisk tilpasset efter vor Klodes vekslende Natur-
forhold. At udforske og erkende denne Harmoni er en af de smukkeste Opgaver i Bio-
logien, — den Gren af Naturvidenskaben, der særlig omfatter Organismernes Livsforhold,
Vor Klodes Dyr. IA