Vor Klodes Dyr 1

SÆLERNE. 137 Sælernes vigtigste Føde er Fisk, men mange Arter forsmaar dog hverken Krebs eller Bløddyr; de sidste fortæres navnlig af Ungerne, til de rigtig lærer at fiske. De dykker paa store Dybder, saaledes har man engang under Norges Kyst taget en ung Sæl paa en Piske- krog, der stod paa 150 å 160 Meter Vand. Der lever i de arktiske Have et ikke ringe Antal Sælarter, af hvilke vi skal omtale de vigtigste. Den spættede Sæl (.Phoca vitulina) har meget stor Udbredelse, idet den bebor hele den nordlige Del af Atlanterhavet, fra den meksikanske Havbugt og Middelhavet til Is- havet, i hvilket sidste den forekommer fra Hvidehavet mod Vest til Hudsonsbugten. Ved vore Kyster er den almindelig. I Grønkind er den Genstand for de indfødtes ivrige Efterstræbelser; da den holder til inde i Fjordene, saa længe Isforholdene paa nogen Maade tillader det, er der mindre Fare forbunden med Jagten efter den end efter andre Arter, der maa søges ude paa Havisen. Dens Længde er fra i*/z til 2 Meter og dens Vægt 100 til 150 Kilo, mærkelig nok er Hunnerne, mod hvad der ellers er almindeligt blandtSælerne, gennem- snitlig ikke lidt større end Hannerne. Dens Skind er bedækket med korte, glatliggendeYder- haar, inden for hvilke findes en fin Uld, og Farven er gulgraa med talrige, over Hoved og Ryg fordelte mørkere Fig. 70. Ringet Sæl fra Beringshavet. Pletter. En endnu videre udbredt Art er den ringede Sæl eller Fjordsælen (Ph.foetidd), hvis latinske .Navn, den stinkende, ikke er ufortjent, da Hannerne i Forplantningstiden ud- breder en hæslig Stank, der gør deres Kød uspiseligt. Ogsaa den forekommer baade i mere tempererede Egne som hos os og i Ishavet, hvor den endog træfles helt omme ved Stille- havssiden. Elliott saa den saaledes ved Beringshavets Kyster. I de grønlandske Farvande er den almindelig. Den er mindre end den spættede Sæl, idet den hos os kun bliver i1^ Mt. lang med en Vægt af 50 Kilo, men i de grønlandske Fjorde opnaar den rigtignok en betydeligere Størrelse. Af Farve er den lys med spredte, mørke Rygpletter omgivne af en hvid Ring. Vigtigere i økonomisk Henseende er Grøn la n dsælen {Pli. groenlandica) eller den saddelryggede Sæl. Dette sidste og sit grønlandske Navn: Svartsiden har den efter sin Farvetegning. Som ung er den graa med mørkere Ryg, men senere hen i Livet samler det mørke sig til 2 store Pletter, der tager sig ud som en over Ryggen lagt Sadel. Ogsaa Ansigtet er mørkt, hvilket navnlig er fremtrædende i Forhold til den lyse Isse. Den ei ikke længere end Fjordsælen, men sværere og naar en Vægt af 115 Kilo. Den er et højnordisk Dyr, der forekommer overalt i Ishavet, men kun sjældent ses ved Norges og Storbritanniens Kyster. Mest holder den sig paa det aabne Hav og dets Vor Klodes Dyr. 16