Vor Klodes Dyr 1

DE ARKTISKE DYR. staar de i Forbindelse med det Rør, hvori Strubehovedet passer ind. Formodentlig tjener de til at forøge den Luftbeholdning, Dyret fører med sig i Dybet, saa det kan opholde sig længere under Vandet. Under deres stadige Færden i Drivisen maa det være af stor Be- tydning for Narhvalerne at kunne holde længe ud, uden at aande, thi de træffes saa højt mod Nord, som Mennesker er naaede, og maa derfor ofte komme slemt i Bekneb, naar der er faa Aabninger i Isen, eller naar denne skruer sammen. De færdes i store Flokke, under- tiden paa Tusinder; Nansen traf f. Eks. en saadan paa sin Slæderejse fra »Fram« til Frants Josephs Land dybt inde i Pakisen, hvor de svømmede fra Vaage til Vaage. Undertiden ses aabne Steder saa fulde af Narhvaler, at de knap kan faa Plads, naar de nemlig er bleven trængte sammen i den sidste Vaage, som de stræber at holde isfri ved stadig at svømme omkring i den. Fryser ogsaa den til, eller skruer Isen sammen, kvæles de i Hundredvis. Hovedmassen af dem drager for øvrigt om Vinteren mod Syd for atter at vende sig mod Nord, saa snart Isens Tilstand tillader det, og paa disse deres Vandringer forvilder de sig oftere langt uden tor deres egentlige Udbredningskreds, helt ned til Englands og Frankrigs Kyster. Deres Liv er ellers lidet kendt, kun vides det, at de er fredelige Dyr, hvis" Føde er Blæksprutter, nøgne Havsnegle og Fisk. De efterstræbes væsentligt kun af Eskimoerne, for hvem de særlig er af Betydning der, hvor Europæerne endnu ikke har for- andret deres oprindelige Kaar. Navnlig benyttes Tænderne som et velkomment Emne til Redskaber, Slædemeder o. L, men ogsaa alle Dyrets øvrige Dele finder Anvendelse. Fig. 82. Hvalbarde. Vi har nu omtalt de vigtigste, arktiske Tandhvaler og vender os derfor til Barde- hvalerne. Disse skiller sig først og fremmest fra hine ved at mangle Tænder, og ved til Gengæld at være udstyrede med Barder. Deres umaadelige Gab har altsaa ganske tandløse, kun slimhindeklædte Kæber, mellem hvilke Barderne, der kan være til Stede i et Antal af ind- til 800, hænger ned. De er fæstede toroven i Ganen i to Partier, et paa hver Side, adskilte ved en smal, høj Slimhindefold, og kan nærmest lignes ved en stor Mængde, bag hin- anden anbragte Forhæng eller Soffitter. Hver enkelt er nærmest trekantet, idet den er ganske lav indad mod Midtlinien og bliver højere og højere udadtil, medens den nedad til trævles op i en Mængde Tjavser eller Frynser, der altsaa hænger frit ned i Mundhulen. De bestaar af to fastere Yderlag, omsluttende et mere trævlet Stof, det, der danner de nævnte Frynser, og de er ikke fæstede til eller i Hovedskallens Ben, men udgaar fra og dannes af Tværfolder i Ganens Slimhinde; de maa altsaa opfattes som forhornede Slim- hindedannelser. Sete som en Helhed danner Bardernes nederste, frit hængende, flossede Underkanter et fra Side til Side udhulet Plan, op mod hvilket den i hele sin Udstrækning til Mund- hulens Bund fastvoksede, tykke, kødede Tunge slutter. Dette storslaaede Apparat er en Slags Si, bestemt til at fastholde de forholdsvis smaa Dyr, disse Hvaler lever af: Smaafisk,