Vor Klodes Dyr 1

BARDEHVALERNE. 157 Fig. 83. Grønlandshvalens Hovedskal. Krebsdyr o. 1. Disse, der gaar i tætte Stimer, opsøges af Hvalerne paa Steder, hvor de er samlede i stor Mængde. Gabet aabnes og fyldes med den store Vandmængde, det kan rumme, hvorpaa det atter lukkes saa vidt, at Tungen berører Barderne. Naar Vandet nu stødes ud, tilbageholder disse alle de fastere Bestanddele, som findes i det, og ved et Tryk bagud af Tungen og en Synkningsbevægelse glider hele den levende Masse med Lethed ned gennem den lille Svælgaabning. Det er en mærkelig Kendsgerning, at Jordens uden Sammenligning største Dyr lever af saa smaa Skabninger, det kan kun forklares ved den næsten utrolige Mængde af disse, der i bestemte Strøg fylder Havets øvre Vandlag. Som Følge af denne Ernæringsmaade maa Bardehvalerne føre et omflakkende Liv, opsøgende Fødestimerne og følgende dem paa deres Vej, der betinges afVind- og Strømretningerne. De faar væsentlig deres ejendommelige Form ved det enorme Hoved, hvis Gab hos de største Arter er af Dimensioner, man bedst vil kunne vurdere, naar man hører, at Længden af de midter- ste Barder kan stige til 5 M. Underkæben af en Grønlandshval, hvis 2 Grene tilsammen udgør en Ellipse, danner op- rejst en ret imponeren- de Port. En middelstor Baad med Besætning og det hele kan rummes i et saadant Uhyres Gab. I Modsætning til Tandhvalerne har Bar- dehvalerne 2, paa Ho- vedets højeste Parti an- bragte Blæsehuller, Næsebor, hvorfor de ogsaa udsender 2 Dampstraaler. De smaa Øjne sidder lidt foran og over Mundvigen, Øreaabningerne er yderlig snævre og skjules af en Hudfold eller Klap. Lufferne er store og har Plads temmelig langt fortil, Halefinnen er bred og bevæges ved Muskler af forbavsende Styrke, hele Dyrets Kraft er jo næsten ene koncentreret paa dette Fremdrivningsapparat. Kæberne, der kun tjener til at aabne og lukke Munden, behøver, saa lidt som de væsentlig til Afbalancering bestemte Luffer, at be- væges med nogen synderlig Styrke, den største Muskelenergi kan sættes ind paa at gøre Halens Bevægelser saa effektive som mulig. Den driver da ogsaa Legemet frem med betydelig Fart og med en Kraft, der f. Eks. gør det muligt for en middelstor Finhval Time efter Time at slæbe af Sted med en af de smaa Dampere, som bruges til Hvalfangst i Norge, og det selv om Maskinen bakker af al Kraft. Det er udregnet, at en Hval paa 25 til 26 M.s Længde, bevægende sig frem med en jævn Fart af 22 Kilom. i Timen, udvikler 145 Hestekræfter. I Almindelighed færdes Bardehvalerne alene eller faa i Følge, men naar visse Havstrøg til Tider vrimler af deres Fødeemner, samles de dog i større Antal, saa der paa en Gang kan være Snese af dem i Sigte fra et Skib. De er fredelige og magelige, passer helst sig