Vor Klodes Dyr 1

FINHVALERNE. 161 Granat, som trænger dybt ind i dens ædleste Dele og giver den Døden i Sekunder eller Minutter. Naar Hvalen er nedlagt, styrer Damperen hen til dens vældige Lig, og dette bliver fortøjet langs dens Side. Saa hugges Barderne ud og Spækket skrælles af Kroppen, der rulles rundt efter Behov for, naar alt værdifuldt er berøvet den, at kastes los og gaa til Bunds eller flyde omkring, som den bedst kan, til Føde for Luftens Fugle og Havets myldrende Liv, eller til Gavn og Glæde for en Eskimostamme, inden hvis Raaderum den maaske strander. Medens Grønlandshvalerne har været jagede i Aarhundreder, gik Finhvalerne længe Ram forbi. De var for hurtige i Vendingen og ikke værdifulde nok, til at det kunde betale sig at jage dem paa den gammeldags Maade med Harpuner, udslyngede med Menneskehaand fra Baade. De er nemlig gennemgaaende langt slankere byggede, de har mindre Hoveder og kortere Barder end hine, og de er mere ilsindede, farligere at have at gøre med. Det er ikke uhørt, at en af dem med et Dask af sin Halefinne sender en Baad og dens Besætning over i den anden Verden. Finhvalerne har, hvad der ligger i Nav- net, Rygfinne, og Bugen er stribet ved regelmæssige, dybe Længdefurer mellem ophøjede HLidkamme; deraf deres andet Navn: Rørhvaler. Fig. 85. Blaahvalen. Fil dem hører Blaahvalen (Balænoptera Sibbcildi), ogsaa kaldet Kæmpehvalen. Den forekommer i de nordlige Dele af Atlanterhavet og de sydlige Dele af Ishavet. Flere nær- stående Arter bebor samme Havstrøg, og en endnu nærmere beslægtet Hval boltrer sig i de nordlige Dele af det stille Hav og det tilstødende Ishav. Den næppe meget mindre egentlige Finhval, Sildehvalen (S. musculus), er ret godt kendt ogsaa hos os, bl. a. af det Eksemplar, som for nogle Aar siden strandede paa Jyl- lands sydlige Kattegatskyst og under Navnet »Jonas« gjorde sin ildelugtende Turné fra Middelfart over Kjøbenhavn til Tyskland. De Skildringer, man har af Finhvalernes Liv, gælder nærmest den sidstnævnte, skønt ogsaa Blaahvalen i de senere Aar er bleven jaget og iagttaget hyppigt ved Hvalfanger- stationerne i norsk Lapland. Denne sidste rivaliserer med Grønlandshvalen om Hæders- pladsen som vor kolossaleste Dyreart, den mystiske »store Søslange« fraset. Hvad Læng- den angaar, gaar den absolut af med Sejren, thi denne stiger til 30 M. og maaske mere; med Vægten stiller det sig noget tvivlsommere, skønt kompetente Dommere mener, at den kan naa de 150.000 Kilo og dermed altsaa den af Grønlandshvalen satte Rekord. Trods deres uhyre Størrelse er Blaahvalerne, men navnlig Sildehvalerne hurtige og adrætte Dyr, der behager sig i mange mærkelige Svømme- og Springkunster. Saaledes fortæller Karl Vogt, at han engang under Norges Kyst saa en mægtig Finhval springe Gang efter Gang helt op over Vandet og falde ned i det igen med et svært Rabalder. Vor Klodes Dyr. 12