Vor Klodes Dyr 1

finhvalerne. 163 er allerede usikkert. Det gælder derfor at komme Hvalen paa. saa nært Hold som mulig, og heri bestaar netop Førerens Kunst. Han skal kunne beregne, hvor en dykkende Hval kan ventes at komme op, han skal forstaa at snige sig ind paa en hvilende fra den rette Side o. s. v. Er Fartøjet kommet Byttet nær nok, retter Harpunereren Kanonen mod det store Dyr og brænder løs, og Harpunen trænger ind i det med sin Granat, der, naar alt gaar vel, eksploderer og dræber det paa Stedet. Derpaa fastgøres det langs Damperen og bugseres i Havn, ja undertiden kommer en Baad ind med 2 Hvaler, en paa hver Side. Det sker imidlertid ogsaa, at Granaten ikke eksploderer eller ikke dræber, i saa Fald kan der hænde mærkelige Ting. Hvalen staar til Søs og slæber Damperen efter sig; er den et stort, kraftigt Dyr og kun let saaret, kan saadan Sejlads vare Timer trods al Bakken og al Gøren Modstand fra Damperens Side. Langt ud i Ishavet kan Færden gaa med Stævnen dybt i Søen, som fosser højt op om den, til Harpunen slipper eller Linen maa kap- pes, medmindre det lykkes at give Dy- ret et andet og heldigere Skud, engang naar det dykker op for at aande. Mindre Hvaler kan dog ikke saadan slæbe af med Skibet, der tværtimod kan overvinde deres Modstand ved at bakke af fuld Kraft; har Harpunen godt Hold, bliver Hvalfangeren i disse Tilfælde den sejrende. I Land flænses Spækket af de døde Kroppe og indkoges til Tran, Barderne hugges ud og sælges som »Fi- skeben«, Kødet og Indvoldene laves til Gødning og Knoglerne endelig males til Benmel; intet gaar til Spilde. Længe vil denne Bedrift dog næppe kunne betale sig. Hvalerne bliver sky, saa de enten holder sig fra Kysten eller flygter, naar de bliver Damperen var, og de aftager snart i Tal, da deres langsomme Formerelse ikke kan fylde Hullerne i deres Rækker. Værdien af en nedlagt Storhval er meget betydelig, størst naturligvis for Grønlands- hvalens Vedkommende. En saadan af Middelstørrelse værdsattes i Halvtredserne til 8 å 16.000, i Halvfjerdserne til 40.000 Kr. Hvad den nu er værd, ved vi ikke bestemt, men da navnlig »Fiskebenet« er steget stærkt i Pris, maa Værdien være betydelig højere. En enkelt af de største Hvalbarder vejer 31/2 Kilo og vurderedes 1880 til 150 Kr., og en almindelig Grønlandshval leverer i alt ca. 1000 Kilo Barder. Tran mængden er enorm, alene Tungen giver 5—8 og Læberne ca. 30 Tønder. Selv en meget stor Finhval kan i Værdi langt fra maale sig med en mindre Grønlandshval, men fra nogle Hundrede til 4 1 usinde Kroner kaster den dog altid af sig, og Omkostningerne ved Fangsten, som den nu drives, er langt i9;