Vor Klodes Dyr 1

168 DE ARKTISKE DYR. Spitsbergen — men ikke Frants Josephs Land — det nordligste Europa og Asien er Fjæld- rypens Hjem; den forekommer desuden paa alle de skandinaviske Højfjælde, i Alperne, Pyrenæerne og Højskotland. Den er 3 5 Ctm. lang med 6o Ctm.s Vingefang; Farven er let nok at beskrive for Vinter- dragtens Vedkommende, thi denne er renhvid med Undtagelse af et sort Baand paa Ho- vedet hos Hannen; vanskeligere falder det, naar Sommerdragten skal skildres. Denne er nemlig baade meget spraglet og meget forskellig for de forskellige Varieteters Vedkom- mende, der er bleven udformede paa Fjældrypens saa vidt spredte Opholdssteder. Bug, Ben, Vingedækfjer, Svingfjer og Undergump (Partiet under Haleroden) er dog altid hvide, paa de øvrige Legemsdele veksler sort, rustbrunt og graat i Baand og Striber saavel hvad de enkelte Fjer som hvad Fjerklædningen i sin Helhed angaar. Mellem Han og Hun er der hverken i Størrelse eller i Befjering synderlig Forskel, kun er Hannen om Som- meren endnu mere spraglet end Hunnen. Tager man en nyskudt Rype i Haanden, maa man beundre dens skønne Fjerdragt med de mange, fine Farveovergange, men man synes tillige, at en saa broget Fugl dog egentlig maa være slet hjulpen: dens Fjender, skulde man tro, maa have let ved at opdage den. Har man imidlertid Lejlighed til at iagttage den levende og i Frihed, lærer man snart, at dens Sommerdragt netop i forbavsende Grad er egnet til at værne om dens Liv. Saa nøje falder den sammen med Omgivelserne. En Rype, der trykker sig i den lave Vege- tation paa Norges Højfjælde, er næsten ikke ti] at faa Øje paa, og det samme siges at være Tilfældet med dem, der lever paa de arktiske Stensletter. Farverne er nemlig hos disse noget anderledes fordelte end hos den norske Fjældrype, saaledes at ogsaa de falder ganske sammen med Omgivelserne. Om Vinteren er en hvid Rypehøne, der sidder paa eller i Sneen, yderst vanskelig at skelne, kun de smaa, sorte, skinnende Øjne forraader den. Hannen gør de sorte Striber paa Hovedet noget lettere kendelig. For øvrigt synes der i de nordligste Polaregne at leve Ryper, der ligesom Harerne og en Del af Rævene er hvide hele Aaret rundt. Allerede i Sydgrønland, siger en Meddeler (Ingeniør Frits), træffer man dem ved Indlandsisens Rand hvide hele Sommeren igennem. Der er delte Meninger om, hvorledes det forholder sig med Fjældrypens Farveskifte og hvorledes dette egentlig foregaar. Alle synes enige om, at den skifter Fjer om Foraaret, idet de snehvide Vinterfjer da falder af og erstattes af Sommerens brogede, men der hersker Uenighed om, hvorvidt der ogsaa om Efteraaret indtræder et nyt Skifte eller ej. Nogle siger ja, men andre mener, at Sommerfjerene simpelt hen affarves og bliver hvide. Atter andre taler om 3—4 Ejerskifter i Aarets Løb. Sandheden er vistnok den, at der kun foregaar een virkelig Fjerfældning, nemlig ved Foraarstide, men at der i Sommerens og Efteraarets Løb vokser flere og flere hvide Fjer frem, samtidig med, at de brogede lidt efter lidt affarves, saaledes at Fuglen, gennem et hvidspraglet Overgangstrin, gaar over til den rene, skønne Vinterdragt. En særlig Mærke- lighed frembyder Ryperne, idet de nemlig skifter ikke blot Fjer, men ogsaa Kløer, noget ellers blandt Fuglene ganske ukendt. Om Foraaret falder Hornskederne af, og en ny, kort og spids Kloskede vokser ud paa hver Taa for efterhaanden i Sommerens Løb at omdan- nes til den brede, nedenunder udhulede, spadeformede Vinterklo, der er særlig beregnet paa Graven i haard og frossen Sne. Nyere Forskere, f. Eks. de svenske Kolthoff og Jäger- skiøld, mener imidlertid, at der ingen Fældning finder Sted, men at de store Vinterkløer