Vor Klodes Dyr 1

SNEUGLEN. 173 lader Polarlandene i den kolde Aarstid; saa ubegribeligt det ogsaa er, at et saa lille Dyr kan staa en arktisk Vinter igennem, er det dog sikkert nok, at adskillige aarligaars gør det og endda bevarer baade Liv og Humør. Muntre og livlige er de nemlig, selv i den strengeste Kulde, altid parate til at hilse den første Solstraale med en frejdig Kvidren. Polarfarere fortæller om, hvilken Opmuntring det var for dem, naar en Snespurv besøgte deres i Drivisen indefrosne Skib; den var for dem som en Hilsen fra lykkeligere Egne og vakte nyt Haab om Udfrielse og bedre Tider, naar den sad i Takkelagen slyngende sine simple Strofer kækt ud over Sne og Is. Under- tiden kan en større Flok af dem slaa sig ned paa et Skib ude i rum Sø for at hvile en stakket Stund paa den langeVej til eller fra det nordlige Hjem. Som store Snefnug bræm- mer de da Spær og Tove med hvidt, syngende og muntert snakkende nogle faa Timer, til de atter bryder op og forsvinder, utaalmodige efter at naa deres fjerne Maal. En nærstaaende Art er Laplandsverlingen, n. Laplandsspurven (E. lapponica), som ogsaa yngler i flere Polarlande, uden dog at være noget egentlig arktisk Karakter- dyr. Ikke faa andre Smaafugle af Sangernes Orden besøger regelmæssigt Polarlandene og yngler til Dels i dem, men de saavel som andre Landfuglearter, der træffes i det højeste Nord, har dog deres egentlige Hjem længere mod Syd. Vi forbigaar dem derfor her. Derimod er der endnu en Landfugl, som i et og alt har Præg af at være et Polardyr, nemlig Sneuglen (Nyctea niveci). Uglerne udgør en Underafdeling af Rovfuglene, hvis Legemsbygning og Udstyr karakteriserer dem som de Røvere og Dræbere, de er. Deres Næb er kort, kraftigt og stærkt krummet, Overnæbbets Spids er hvas og rager langt ud over Undernæbbet, ved Roden er det dækket med en nøgen, tyk og stærk Pind (Voks- huden), og i Kanten har det ofte et skarpt, fremspringende Parti: »Tanden«. Foden er en stærk Gribefod med middellange, kraftige Tæer, forsynede med lange, krumme, spidse Kløer. Vingerne er i Reglen lange og kraftige, og vi finder inden for denne Orden nogle af de bedste Flyvere, hvilket er .naturligt nok, da de for en Del lever af andre Fugle, hvem de derfor maa være overlegne i Flyveevne Uglerne er dog i mange Maader forskellige fra andre Rovfugle, og deres Ejendomme- ligheder beror for en stor Del paa, at de er tilpassede til en natlig Levevis. Skal en fly- vende Røver kunne bemægtige sig Bytte blandt Nattens Dyr, maa den kunne se godt i svagt Lys, dens Flugt maa være lydløs, og den maa endelig kunne høre godt, for at op- fange hver Lyd, der kan vejlede den i Mørket. Uglernes Øjne er da ogsaa store, og Pu- pillerne, der hos alle Fugle mærkværdig let og hurtigt forandrer Størrelse under skiftende Lysforhold, er hos dem stærkt udvidelige, saa de om Natten tillader en stor Mængde af de svage Lysstraaler at ramme Nethinden; tillige er begge Øjne rettede fremad, ikke som andre Fugles ud til Siden. Derved bliver der Samsyn imellem dem, ikke Særsyn for hvert af dem, hvilket maa medføre store Forandringer med Hensyn til Synsfelt og til Synsbilledernes Overførelse til og Opfattelse af Hjernecellerne. Samsyn maa formodent- lig have Fordele ved Seen i svagt Lys fremfor Særsyn, selv om vi ikke forstaar, hvoi- paa dette beror. Nethinden er meget følsom, saa stærkt Daglys generer de fleste Uglei betydeligt. Øreaabningen er videre end hos d$ fleste andre Fugle og er tillige ofte udsty ret med Fjerduske og en Hudlap, der spiller et ydre Øres Rolle. Maaske den Kians af icjse- lige Fjer, der under Navn af Sløret omgiver hele Ansigtet og gaai bag om Øiene, hai