Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
MAAGERNE. 179 Men endnu har ingen paavist dens Rede og Æg; selv om enkelte muligvis yngler paa Frants Josephs Land eller i det nordligste Grønland, er der ingen Tvivl om, at Hoved- mængden søger til endnu ukendte Landmasser i Polens umiddelbare Nærhed for at bygge Rede. Hvilket Spillerum aabner dette ikke for Fantasien! Hvilke Strande giver den og andre Polarfugle, hvis Redepladser endnu ikke er fundne, Plads for Æg og Yngel? Hvad er det for aabne Vande, der byder den Føde hele den lange, mørke og barske Vinter igen- nem? Thi aabne Steder i Havet maa der være selv i den koldeste Tid oppe under Nord- polen, i hvilke den kan hente de Dyr (Smaafisk, Krebsdyr o. L), den lever af. Hvad vilde en Ornitolog ikke give for en Sommerdag at kunne vandre om paa de Klipper eller Flad- strande, hvor Rosenmaagens, den islandske Ryles (Tringa Canuti) og andre Polarfugles sjældent eller aldrig fundne Reder ligger henstrøede maaske i Tusindtal! En anden Maageart, den klø ft hale de Maage (Larus Sabini) er næsten lige saa nær knyttet til Nordpolen, men er dog funden ynglen de et Par Steder, paa Taimyr-Halvøen i det nordlige Sibirien og paa nogle smaa Klippeøer uden for Nordgrønlands Vestkyst; unge Fugle af denne Art skydes af og til endog ved vore Kyster. De gamle der- imod ses sjældent saa langt Syd paa som ved de danske Kolonier i Nordgrønland. De er let kendelige ved deres lange, kløftede Haler. Is mangen, 11. Hvid- maagen (L. eburneus), er og- saa udtalt højnordisk, den yngler af og til i nogle af de Fig. 97. Svartbagmaager. nordligste, kendte Polarlan- de, men dens Rede er dog kun sjældent funden og dens Æg store Kostbarheder. Jackson bragte et Antal af dem med hjem fra Frants Josephs Land, men Hovedbestanden af Arten ruger dog formodentlig paa de endnu ukendte Øer, i Selskab med Rosenmaage og Islandsryle. Den er paa Stør- relse med vor almindelige Hættemaage (n. ogsaa Lattermaage), er en glimrende Flyver og en af de skønneste Fugle, som eksisterer. Som ung har den et sort Parti i Spidsen af Hale og Vinger, men fuldt udvokset er den uplettet snehvid. Disse nydelige, af alle Polarfarere saa beundrede Dyr siges væsentlig at ernære sig paa mindre æstetisk Vis af Sælers og Hvalrossers Ekskrementer. De sidder taalmodigt paa Isen omkring de Huller, deres Leverandører plejer at dukke op af, og afventer, at disse skal vise sig og dække Bord for dem. Af og til træffes om Vinteren Ismaager ogsaa paa vore Breddegrader, de er saaledes skudte nogle Gange i danske Farvande, men her er de kun tilfældige Gæster. Som alle Fugle, der næsten udelukkende holder til i menneske- fattige Egne, er de meget troskyldige og lidet sky, hvilket har givet dem Ord for at være dumme. Holbøll, hvem vi skylder Tak for mange gode Oplysninger om Grønlands Fugleverden, fortæller, at Grønlænderne lokker dem til sig med et Stykke Spæk bundet til en Snor, saa de kan fange dem med Hænderne; ja en Fanger bragte ham engang en, 21