8
VOR KLODES DYR.
binerer flere forskellige Landskabsformer: store Skovstrækninger, aabne Sætere og, langt
oppe, den evige Sne. Her er altsaa rigt Spillerum for et forskelligartet Liv og dermed for
lige saa mange forskelligartede Tilpasninger. — Klatreevnen er naturligvis en Egenskab,
som er vel udviklet hos de fleste Fjælddyr — vi behøver kun at tænke paa Gemsen og de
forskellige Bjærgfhar og Geder — men noget særlig typisk Klatreorgan finder vi dog ikke,
undtagen hos en Svaleart, Chaeturci picinci
(Fig. 3), hos hvem Styrefjerenes Skafter er
spændstige, nøgne i Spidsen og ganske min-
der om Spætternes Støttehale, med hvilken
de ogsaa har Brug tilfælles. Ogsaa Fodens
spidse, skarpe Kløer viser Evnen til at klamre
sig fast paa stejle Fjældsider; at Fuglen der-
imod ikke kan færdes paa jævn Grund ses
baade af de lave Ben og Vingernes uhyre
lange Svingfjer; begge i Forening hindrer
Fig. 5. Hudfolder (Anlæg til Faldskærm) hos Satansaben (Pithecia satanas).
den i at sætte af fra Jorden, naar den vil flyve til Vejrs. Til Gengæld kan den med største
Lethed flyve lige ind mod en smal Klippekant eller en lodret Fjældvæg og klamre sig
fast der; og paa slige for de fleste andre Dyr vanskeligt tilgængelige Steder bygger den
da ogsaa sin Rede.
I øvrigt er det for mange Fugles Vedkommende ikke saa meget Fjældenes Højde
som blot Grundens ujævne, stenede Overflade, der har sin særlige Tiltrækning, og der-
med staar maaske i Forbindelse, at netop mange oprindelige Fjælddyr senere i Tiderne,