Vor Klodes Dyr 1

EDERFUGLEN. 195 ligt til med Dun. Saa snart Ungerne er udrugede, fører hun dem ud paa Søen, hvor de straks føler sig tilpas og svømmer og dykker af Hjertens Lyst. Selv hvor de er opklækkede paa Klipper en Meter eller flere over Havfladen, styrter de sig dog uden Betænkning ud over Klippekanten ned i det oprørte Hav, saa snart Moderen viser dem Vejen. Saadan en Ederfugl med sit Kuld af smaa, brogede, buttede Ællinger er et nydeligt og morsomt Syn. Hun passer dem med den kærligste Omhu, vejleder dem og viser dem til Rette paa enhver mulig Maade. De smaa betragter hende som Tilværelsens Midt- punkt, de holder sig til hende og lader sig lede og belære af hende med den største Tillid og Hen- givenhed. De er utrolig dristige og behændige i Vandet; som smaa Dunklumper kastes de om af Bøl- gerne, baarne let og højt af disse, medens de dykker og øver sig i alskens Svømmekunster, som sy- nes at være deres Liv og Lyst. Efterhaanden som de bliver større, gaar Moderen længere og længere til Havs med dem, og 11 aar de — forbavsende hurtigt — er ud- voksede og flyvestærke, slutter hun sig med hele sit Kuld til an- dre Familier og til Hannerne, saa der dannes store Flokke, ofte paa Hundreder, ja Tusinder af Fugle. Indtræder stærkere Kulde og Frost, gaar Rejsen mod Syd. Ikke saaledes at forstaa, at alle de i Po- laregnene rugende Ederfugle sø- ger ned til vore Breddegrader eller sydligere, tværtimod, hvert enkelt Kuld eller Flok flytter sig vistnok kun et forholdsvis kort Stykke. Der foregaar derved en Forskyd- Fig. 109. Ederfugl paa Reden. ning af hele Massen, saaledes at de, der f. Eks. opholder sig Vinteren over hos os, er Be- standen fra det sydligere Norge. Medens Færingerne maaske søger ned til Storbritanniens Kyster, søger Islænderne til Færøerne, Sydgrønlænderne til Island, Nordgrønlænderne til Sydgrønland o. s. v. Kun i meget strenge Vintre drives de til længere Vandringer. Ederfuglen er af ikke ringe økonomisk Betydning. Grønlænderne ved de danske Ko- lonier lever til visse Aarstider væsentligst af dem, som de tidligere dræbte med Fugle- pilen, medens de nu skyder dem med Bøssen. Foraar og Efteraar nedlægges de i stort Antal, naar de trækker langs Kysterne. Paa Holme og fremspringende Næs i Bostedernes Omegn lurer Skytterne paa Flokkene, ud af hvilke de ofte henter flere ned med et Skud. 23