Vor Klodes Dyr 1

194 DE ARKTISKE DYR. Fig. 108. Ederfuglens Rede. nicum) og Havlit’en, n. Isanden eller Havellen (Harelda glacialis), smaa sortbrogede Dykænder, af hvilke flere Arter ligesom Sortænderne er almindelige hos os om Vinteren. Havlitens to midterste sorte Halefjer er stærkt forlængede (undtagen hos Hunnen i Vin- terdragt), saa de bliver lige saa lange som hele Dyrets Legeme (30 Centimeter). Ogsaa de hvide Fjer paa Skuldrene er forlængede og tilspidsede hos Hannen i dens Vinterdragt. I øvrigt er den om Sommeren sort med brune Tegninger paa Ryggen, mørkebrun paa Hals og Bryst samt hvid paa Bugsiden. Alle de nævnte Arter yngler i Tundraerne ved Fersk- vand og trækker mod Syd om Vinteren. Navnlig Havliten forekommer talrigt i vore Far- vande ved Vintertid, ligesom ogsaa Hvinanden. Hvinænderne kendes let ved deres klare, højtlydende Stemmer, som de navnlig lader høre i Parringstiden, under hvilken de bi- drager til at bryde Tundra-Ødets Stilhed paa en tiltalende Maade. Endnu bør nævnes den pragtfulde Stellers And (Stellaria dispar), en Beboer af det østlige Sibirien og det nord- ligste Amerika, kun faa Gange skudt i vore Indhave. Af Ederænder- 11 e er den almin- delige Ederfugl (Somateria mollisima) vel ingenlunde ind- skrænket til Polar- egnene, den yngler saaledes paa flere af vore Smaaøer, men den forekommer dog i større Mængder der end andetsteds. Den er paa Størrelse med en stor Tamand og smukt farvet. Der er betydelig Forskel paa Han- nernes og Hunnernes Fjerdragter; de første er sort- og hvidbrogede, med et glinsende, sort Baand paa det hvide, grønkindede Hoved og med rustgult Forbryst; de sidste er uanseligere, graabrune med sorte Pletter, og med en hvid Tværstribe over det brune Vingespejl. Foruden hos os, i Norge, paa Færøerne o. s. v. yngler Ederfuglen massevis i alle Polarlandene, hvorfra den om Vinteren søger i store Flokke til sydligere Have. Om For- aaret, i det høje Nord først i Juni eller Juli, splittes Flokkene, og Par efter Par søger sig passende Plads til Redebygning. De foretrækker hertil smaa, ubeboede Øer, helst klædte med lav, kratagtig Plantevækst, mellem hvilken de laver Reden til af løseligt sammen- hobede Plantedele: Tang, Straa o. 1. Derpaa plukker Hunnen en Mængde fine, bløde Dun af sit Bryst og danner af dem et varmt Leje for Æg og Unger. De 6 til 8 graagrønne Æg ruges alene af hende, hvis Rygs Farver stemmer saa fuldstændigt overens med Om- givelsernes, at hun er meget vanskelig at faa Øje paa. Hun ligger overordentlig fast paa Æggene; selv hvor hun ikke er vant til Visitter af Mennesker, lader hun dog disse komme sig meget nær, inden hun flyver op. Hun for- lader kun Reden for at søge sig den nødtørftigste Føde og dækker da Æggene om hygge-