Vor Klodes Dyr 1

EGERNET. 2Z9 lignende Materiale. Det indvendige udfores omhyggeligt med blødt Mos, Plantedele, Uld eller lignende, der, for saa vidt det benyttes til Dannelsen af Loftet, rulles til smaa, faste, med klæbrigt Spyt fugtede Kugler, som presses godt mod hverandre og udgør et varmt, forVæde uigennemtrængeligt Lag paa indtil 7—8 Ctm.s Tykkelse. Reden har gerne 2 Ind- gange, saaledes at Beboeren kan flygte ud ad den ene, hvis en Fjende skulde trænge ind ad den anden. Ogsaa Egernet har nemlig Fjender, og det ikke saa faa endda. Den farligste af dem er Skovmaaren, der klatrer udmærket og udholdende, saa den er i Stand til at udtrætte det ved en Parforcejagt fra Træ til Træ, under hvilken de begge lægger Vid- undere af Dristighed og Behændighed for Dagen. Hvert Egern har som oftest flere Reder, sædvanligvis er en af dem anbragt i et hultTræ; undertiden er en Sommerbo bygget paa svajende Kviste, der er flettede fast ind i den, saa den kan gynge for Vinden uden Fare for at løsnes. Ofte er ogsaa gamle Krage- eller Skade- (n. Skjære-)reder benyttede. Dyret er meget paavirkeligt af Vejr og Vind og sørger derfor for at have forskellige Reder til Benyttelse i forskelligt Vejrlig. En af disse, den største, var- mest udforede og sikrest beliggende benyttes til Barselseng. Parringen foregaar tidligt paa Foraaret, ofte, naar der er flere Hanner om een Hun, efter heftige Kampe mellem disse, og i April eller Maj føder Hunnen 3 til 7 Unger, der er blinde indtil 9de Dagen efter Fødselen. De vokser hurtigt til og maa tidligt klare sig selv, thi Moderen forlader dem snart og faar Unger een eller to Gange til samme Sommer; men saalænge hun har dem hos sig, er hun meget omhyggelig for dem og flytter dem til en anden Rede, hvis hun faar Mis- tanke om, at nogen Fare truer dem. Naar de kan forlade Reden, leger hun med dem og lærer dem sine bedste Klatrekunster, indtil hun atter skal barsle. Har hun bragt Kuld Nummer to saa vidt, at det kan følge hende, opsøger hun det første, som imidlertid har holdt sammen, og en Tid lang tager hun sig saa af dem begge, hvilket forklarer, at man undertiden kan træffe en Egernmoder fulgt af 10 til 12 større og mindre Unger. Naar Egern fanges som Unger, bliver de let tamme og kan da holdes i Bur. De er nyde- lige, muntre og livlige, men bliver gerne arrige og bidske med Alderen. I det hele er de hverken fredelige eller elskværdige uden som ganske unge, og deres Aandsevner er lidet udviklede. Mange vildtlevende Egern dør af Sult i strenge Vintre, naar Skovtræerne har sat sparsom Frugt, til Trods for, at de har ophobet Forraad nok rundt omkring. De glem- mer let, hvor de har gemt disse, og selv Sulten kan ikke altid skærpe deres Hukommelse. Egernets Vinterpels er af Værdi, navnlig hvor det i nordlige Lande antager den smukke, sølvgraa Farve. Under Navnet »Graaværk« udføres der i gunstige Aar Mængder af saadanne Skind fra Sibirien. Ved sin stærke Formeringsevne kan Egernet i Aar, da der er Føde nok, og da Varme i Forening med tørt Vejr i Yngleperioden begunstiger Un- gerne, tage forbavsende til i Tal; der er Egernaar, som der er Lemming- og Museaar. Aldeles bedaarcnde er visse Flyveegern (n. Flyveekorn), en Gruppe med meget stor Udbredelse over saavel tropiske som tempererede og kolde Jordstrøg i den gamle og den nye Verden. I den palæarktiske Regions nordøstlige Dele lever det lille P ly ve- egern (Pteromys volans'), som rettere kunde kaldes Flagreegernet, thi egentlig flyve kan hverken det eller dets Slægtninge. Naar vort almindelige Egern springer fra Træ til Træ, spreder det Lemmer og Hale stærkt for at forøge den Plade, der gør Modstand mod Luften og derved formindsker Faldhastigheden. Ved denne Lemmernes stærke Strækning spændes Huden der, hvor den gaar over fra Krop til Ben, og jo større den i Vinkelen dan-