Vor Klodes Dyr 1

 244 DE PALÆARKTISKE DYR. den store Hasselmus (M. nitda), et smukt, lille Dyr omtrent paa Syvsoverens Størrelse, rødbrunt paa Over-, hvidt paa Undersiden med en sort Ring om Øjet og en temmelig lang, ikke busket Hale. Den sover Vintersøvn i hule Træer og lignende Steder og gør sig bemærket dels ved at fortære mange modne og saftige Frugter, navnlig espalierede Ferskener, Abrikoser o. I., dels ogsaa ved at ødelægge en stor Mængde Fugleæg og Unger. Utrættelig afsøger det sit Revier efter Fuglereder, og kun de af disse, der er byggede paa Jorden ude paa fri Mark, har Udsigt til at undgaa den. Alle andre skal den nok vide at finde, hvad enten de har Plads i Træernes Grene, i Stammernes Huller, under Bygnin- gernes Tage eller andre, tilsyneladende godt skjulte Steder. Og ve de Æg eller Unger, der falder i dens Kløer. Ved sin ringe Størrelse undgaar den let Opmærksomheden, og dens uskyldige Udseende gør, at Ugerningerne ikke let tilskrives den. Desuden beskytter Mennesket den flere Steder i Frankrig ved af Hensyn til Fasanenerne at forfølge dens værste Fjender, Kattene og Natrovfuglene. Som Følge heraf er den mange Steder tagen saa stærkt til i Tal, at Smaafuglenes Eksistens er alvorlig truet, hvorfor man ogsaa har foreslaaet at sætte en Præmie paa hvert dræbt Eksemplar. Henimod Foraarstide kan dens Vinterhi let opspores og Dyret dræbes. Endnu maa vi omtale et lille, med Syvsoverfamilien beslægtet Dyr, ikke fordi vi ved noget særlig mærkeligt at berette om det, men fordi det tilhører vort Lands ikke meget rige Pattedyrfauna. Det er Birke musen (Sminlhus betulinus), der i et og alt ligner en lille, spidssnudet og langhalet Mus. Dens vigtigste Slægtsmærke til Adskillelse fra den egentlige Musefamilie er, at den har 4 Kindtænder i hver Side af Overkæben, medens de ægte Mus kun har 3. Den er et af de mindste Pattedyr, kun 6—7 Ctm. lang, men med en Hale paa fra 7 til 10 Ctm. Farven er paa Oversiden rust- eller gulbrun, paa Undersiden graalighvid. Langs ned ad Ryggen lige fra Issen til Haleroden løber en smal sort Stribe. Birkemusen er funden gentagne Gange i forskellige Egne af Jylland, hvor den, som Navnet siger, lever i Birkekrat, klatrende behændigt om i Buskene. Den sover rimeligvis Vintersøvn, men man kender ikke videre til dens Liv. Den er talrigere til Stede i Rusland og gennem hele Mellemsibirien. Af de til den egentlige Musefamilie hørende Gnavere forekommer et stort Antal Arter inden for det zoo-geografiske Omraade, vi for Tiden behandler. Men kun enkelte kan siges at være saaledes knyttede til Skoven, at de kan kaldes virkelige Skovdyr. Flere af dem er indvandrede og skylder Mennesket deres store Udbredelse. Imidlertid maa de forandrede Forhold, under hvilke disse Smaadyr lever i kultiverede Lande, tages i Betragtning, adskillige af dem giver os ved deres Levevis Grund til den Formodning, at de oprindelig har levet i Skove, selv om de nu oftest træffes paa skov- bare Marker og ved Menneskets Boliger. Særlig blandt Gnaverne findes stor Evne til at indordne sig under de mest forskellige, fra de tilvante meget divergerende Livskaar. En Museart skulde ifølge sit Navn, Skovmusen (Mus sylvaticus), antages at være et udpræget Skovdyr. Den træffes ganske vist ogsaa hyppigst i Skove, men lever dog tillige fjernt fra disse selv i ganske skovløse Egne, paa Anholt f. Eks. Men ogsaa Anholt har engang været skovdækt, og at Dyret har kunnet holde sig der lige ned til vor Tid, viser kun dets Perfektibilitet. Skovmusen ligner meget den almindelige Husmus, men kendes dog let fra denne ved