Vor Klodes Dyr 1

MUSENE. 245 sin noget betydeligere Størrelse, ved det større Hoved, den længeic Hale og endelig ved Farven. Den er gulbrun paa Over-, hvid paa Undersiden, og disse to Kulølei ei, i Mod- sætning til, hvad der er Tilfældet hos Husmusen, skarpt afgrænsede mod hinanden langs ned ad Siderne. Paa Brystet foran Forbenene har den et gult Tværbaand. Den klatrer godt ved Hjælp af sine lange, fintbyggede Poter og sin Hale, som den benyttet til Sno- hale, og løber med Lethed op ad lodrette Træstammer og Mure. Den lever af Frugter, saavel Bær som Nødder, men æder ogsaa dyrisk Føde som Insekter, Æg og Fugleunger. Hasselnødder forstaar den ligesom Hasselmusen snildt at gnave et lille Hul paa og at ud- skrabe Kærnen med de lange Fortænder. Den gør ikke ringe Skade i Skov og Have, naar den er talrigt til Stede, navnlig ved at gnave Barken af unge Træer og Buske. Skovmusen samler i øvrigt Vinterforraad, som den ophober i sin Bolig, et blødt ud- foret, oftest af den selv gravet Hul i Jorden,, hvortil fører en lang Gang. Om Sommeien holder den derimod ofte til i gamle Fuglereder, undertiden temmelig højt ovei Jorden, eller i Træhuller. Som alle Mus formerer den sig overordentlig stærkt og kan dcifoi i foi den gunstige Aar optræde i generende Mængde. Om Vinteren søger den ind til Menne- skenes Boliger, hvor den indretter sig behageligt i Stakke, Lader, Kældere eller lignende Steder. Den kan være en meget ubehagelig Gæst i Drivhuse, hvor den med^stoi Begæilig- hed fortærer saftige Løg af Lillier og andre ofte kostbare Potteplanter. Den ei almindelig udbredt over hele Europa og de nordligere Dele af Asien, men skyr dog de koldeste Egne. Brandmusen (M. agrarius) træffes hyppigt i Skov og Krat, men ogsaa almindeligt uden for disse. Den er paa Størrelse med Husmusen, og dens Hale er omtrent af Krop- pens Længde. Kendelig er den ved sin Farve, idet den er gulbrun paa Over-, hvid paa Undersiden, med en skarpt begrænset, sort Stribe langs ad Ryggens Midte. Fra Skov- musen skelnes den, foruden ved sin Størrelse, ved det mindre Hoved, de smaa Øren og Øjne samt de smaa Bagpoter. For øvrigt lever den' Livet omtrent som denne, med hvem den ogsaa synes at have Udbredelse tilfælles, dog holder den sig mere til Joiden. Hos os er den kun paavist med Sikkerhed paa Lolland og Falster. Omkring i Krat, Siv og Kornmarker vil man undertiden, indflettet mellem Kviste ellei Straa, kunne finde nogle sirlige, kunstige, kugle- eller ægformede Reder paa Støn else om- trent med et stort Gaaseæg. Det holder haardt at tænke sig, at et Pattedyr hai været Me- ster for at bygge dem, og dog er det saa, det er den lille Dværg mus (M. minutus), dei har sin Sommerbo i dem. Denne vor mindste Museart, der er hyppigst i Jylland og ikke truffen Øst for Store Bælt, er kun i alt 13 Ctm. lang, hvoraf Halen udgør de 6. Den har de almindelige Muse- farver, ovenpaa er den gulbrun, paa Undersiden hvid med skarp Grænse mellem Farverne. Dog varierer disse mere hos den end hos dens nærmeste Slægtninge. Halen ei stærkeic behaaret end hos disse. Den er overordentlig væver i alle sine Bevægelser og klatrer med ‘største Lethed og Elegance om mellem Straa og Kviste, omfattende dem med sine smaa, sirlige Poter, medens den holder sig fast med sin smidige Snohale. Selv smaa Unger entrer rask op ad Korn- eller Græsstraa saa tynde, at de bøjer sig og svajer under deres lette Byrde. Dværgmusen lever af Korn og Frø, men tager ogsaa gerne Insekter, Lanei, ei kopper o 1., og den samler Formad til Vinteren, for saa vidt denne tilbringes ude 1 Mar- ken, hvor den da indretter sig en varm Vinterbolig i de af den selv gravede Jordgange.