Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
DE PALÆARKTISKE DYR. dog sandfærdige Beretninger om, hvorledes det, forstyrret eller fornærmet, har sat sig til Modværge mod eller endog angrebet baade Børn og voksne. Ogsaa dette saa vilde og blodtørstige lille Dyr lader sig tæmme, naar det indfanges som Unge. Hermelinen er ikke vanskelig at tage i Fælder eller Rottesakse, men den er et saa nyttigt Dyr, at den burde fredes overalt. En mærkelig Egenhed har den, idet den bliver ophidset ved visse Lyd: Filing af en Sav f. Eks. eller Strygning afen Le lokker den frem og faar den til at nærme sig hvæsende og spruttende af Arrig- skab, med lynende Øjne, strittende Haar og krummet Ryg. Det mindste af alle kendte Rov- dyr er den lille Væsel, Bruden (M. vulgaris). Dens Legeme m aa ler 19 — 20 Ctm. foruden den 4 Ctm. lange Hale, og den er saaledes betydelig mindre end Hermelinen, hvem den for øvrigt ligner i Livsvaner o. s. v. Kun angriber den ikke saa store Dyr som denne. Ogsaa i Farve ligner de to Dyr hinanden en Del, men Bruden er dog lysere, dens Ryg er mere rødbrun, dens Bug renere hvid og dens Halespids ikke sort. Ogsaa den bliver i nordligere Lande hvid om Vinteren, men den beholder dog sin Sommerdragt hele Anret om i nogle Strøg, hvor Hermelinen skif- ter Farve. Bruden bebor omtrent samme Dele af Europa og Asien som dens større Slægtning, dog gaar den læn- gere Syd paa end denne og forekom- mer ogsaa i Sydeuropa. I Danmark er den meget almindelig og ses oftesaa- vel paa Marken som ved Gaardene paa Landet, hvor den som en ivrig og ufortrøden Muse- og Rottejæger, der sjældent gør Fjerkræet Fortræd, burde fredes i langt højere Grad, end Tilfældet er nu. Det er nok muligt, at en Harekilling, en Agerhønekylling, en tam Ælling eller Kylling kan falde som Offer for dens Mordlyst, men det opvejes langt ved de store Ødelæggelser, den alt- retter blandt, og den skræmmende Indflydelse, den udøver paa Rotter og Mus. Den er lige saa modig som Hermelinen og gyser paa ingen Maade tilbage for Kamp med be- tydelig større Dyr som en stor Rotte, Lemming eller Hamster, selv om den ingenlunde altid gaar ud af saadanne Kampe som Sejrherre. Hvorledes den forstaar at redde sig ud af en kilden Situation, fremgaar af en Fortælling