DE PALÆARKTISKE DYR.
dog sandfærdige Beretninger om, hvorledes det, forstyrret eller fornærmet, har sat sig til
Modværge mod eller endog angrebet baade Børn og voksne.
Ogsaa dette saa vilde og blodtørstige lille Dyr lader sig tæmme, naar det indfanges
som Unge. Hermelinen er ikke vanskelig at tage i Fælder eller Rottesakse, men den er
et saa nyttigt Dyr, at den burde fredes overalt. En mærkelig Egenhed har den, idet den
bliver ophidset ved visse Lyd: Filing af en Sav f. Eks. eller Strygning afen Le lokker den
frem og faar den til at nærme sig
hvæsende og spruttende af Arrig-
skab, med lynende Øjne, strittende
Haar og krummet Ryg.
Det mindste af alle kendte Rov-
dyr er den lille Væsel, Bruden (M.
vulgaris). Dens Legeme m aa ler 19 —
20 Ctm. foruden den 4 Ctm. lange
Hale, og den er saaledes betydelig
mindre end Hermelinen, hvem den
for øvrigt ligner i Livsvaner o. s. v.
Kun angriber den ikke saa store Dyr
som denne. Ogsaa i Farve ligner de
to Dyr hinanden en Del, men
Bruden er dog lysere, dens Ryg er
mere rødbrun, dens Bug renere hvid
og dens Halespids ikke sort. Ogsaa
den bliver i nordligere Lande hvid
om Vinteren, men den beholder dog
sin Sommerdragt hele Anret om i
nogle Strøg, hvor Hermelinen skif-
ter Farve.
Bruden bebor omtrent samme
Dele af Europa og Asien som dens
større Slægtning, dog gaar den læn-
gere Syd paa end denne og forekom-
mer ogsaa i Sydeuropa. I Danmark er
den meget almindelig og ses oftesaa-
vel paa Marken som ved Gaardene
paa Landet, hvor den som en ivrig og ufortrøden Muse- og Rottejæger, der sjældent gør
Fjerkræet Fortræd, burde fredes i langt højere Grad, end Tilfældet er nu. Det er nok
muligt, at en Harekilling, en Agerhønekylling, en tam Ælling eller Kylling kan falde
som Offer for dens Mordlyst, men det opvejes langt ved de store Ødelæggelser, den alt-
retter blandt, og den skræmmende Indflydelse, den udøver paa Rotter og Mus. Den er
lige saa modig som Hermelinen og gyser paa ingen Maade tilbage for Kamp med be-
tydelig større Dyr som en stor Rotte, Lemming eller Hamster, selv om den ingenlunde
altid gaar ud af saadanne Kampe som Sejrherre.
Hvorledes den forstaar at redde sig ud af en kilden Situation, fremgaar af en Fortælling