Vor Klodes Dyr 1

HERMELINEN. 275 lige Asien, ligesom den eller en med den nær beslægtet Art er udbredt over det nordlige Amerika og de Nord for dette beliggende Polarøer, hvor den er Lemmingernes værste Fjende. Den har sit Tilhold i store Stenbunker, i Klipperevner og Stendiger, eller i hule Træer, i Jordhuller gravede af Muldvarpe, Rotter, o. 1. Den fæster ogsaa, navnlig ved Vintertide, Bo i Lader og Stalde, i Stakke og Brændestabler i og ved Gaarde paa Landet, hvor den utrættelig forfølger Rotter og Mus. Hos os er den temmelig almindelig. Lille er Hermelinen, men der bor en stor og modig Røvers Sjæl i den, var den paa Kongetigerens Størrelse, vilde Mennesket ikke have værre Fjende end den. Den lever væ- sentlig af smaa Pattedyr: Alle Muse-og Rottearter, samtMuld- varpen er stadigt Genstand for dens Efterstræbelser, ligesom den ogsaa røver Fugleunger og Æg,overrasker og dræber voks- ne Smaafngle, naar den kan se sit Snit, og tager Kyllinger og Ællinger. Men ogsaa Dyr, mod hvilke den er en Dværg, an- griber og overvælder den. Ru- gende Agerhøns og Fasaner, tamt Fjerkræ, jaselv fuldvoksne Harer er ikke sikre for den.Den springer løs paa dem, bider sig fast i deres Hals og lader sig slæbe af Sted med dem i vild Fart uden at slippe, til det lyk- kes den at faa bidt en Halsaare over, saa dens kæmpemæssige Bytte forbløder sig. Man synes, det er stort, naar en Løve eller en Tiger dræber en Hest eller en Ko, hvad vilde man sige, pig. 151. Hermelin. om de jagede Elefanter? Har Hermelinen overvældet og dræbt et større Dyr, drikker den saa meget ;if dets Blod, som den kan overkomme, og lader saa Liget ligge. Af mindre Dyr, navnlig Fugle, æder den først og fremmest Hjernen, der for alle Maararter synes at være en Lækkerbid. I Maj føder Hunnen 3 til 7 smaa, blinde Unger, som hun helliger den mest opoirende Kærlighed. Naar de er bleven store nok, fører hun dem ud af Huleboen og leger timevis de gratiøseste Lege med dem, endog ved Dagens fulde Lys. Hermelinen er mindre Nat- dyr end de større Maararter, man ser den i ait Fald ofte baade Vinter og Sommer i fuld Aktivitet om Dagen, smuttende ud og ind af Muse- og Muldvarpegange eller mellem Stenene i Stendiger og Stenkister, beskæftiget med sin Jagt. Saa lille Dyret er, har man 33*