Vor Klodes Dyr 1

 DE PALÆARKTISKE DYR. 274 paa Anstand. I Jylland drives stedvis Natte jagt paa dem med Hunde, der opsporer dem og bider dem ihjel eller sætter dem fast i en Krog, hvor deres Herre kan komme til at slaa dem ihjel med en Knippel ved Lygteskin. Et ejendommeligt, hos os næsten ukendt Tamdyr er Fritten (M.furo), der i Virkelig- heden er en Tam form af Ilderen, gennem mange Slægtled forplantet i Fangenskab. Alle- rede Aristoteles og andre klassiske Forfattere omtaler Fritten, der endnu i vore Dage op- drættes i det sydlige Europa, i Frankrig og England. Den er paa Størrelse med- Ilderen, men svagere bygget end denne, ligesom den er mindre modstandsdygtig mod Kulde, Sygdom o. 1.; den er bleven forkælet og forhutlet ved Fangenskabet. I Almindelighed forekommer den som Albino, hvid eller lysegul, men af og til træffes dog ogsaa mørkere Eksemplarer, der i Farve ligner deres vilde Stamfædre. Egentligt Husdyr er Fritten ikke bleven til trods den Aartusinder lange Domestikation, den maa stadigt holdes i Bur, da den ellers benytter den første Lejlighed til at undslippe og sætte Bo ude i den frie Natur, hvor den i Reglen gaar til Grunde, saa snart Kulden indfinder sig; saa forfinet er dens Konsti- tution bleven. Den fodres med Mælk, Brød, raat Kød og Æg og forplanter sig villigt. Fritten benyttes udelukkende til Kanin- og Rottejagt. Skal den jage Kaniner, bæres den ud til Aastedet i en varmt udforet Kasse, eller simpelthen i en stor Lomme eller i Jagttasken. Alle Kaninboens Udgange opsøges og afspærres eller sikres med Net, hvori Dyrene bilder sig, naar de styrter ud. Kun een lades aaben til Brug for Fritten. I tidligere Tid blev dens Læber syede sammen, men i vore Dage faar den Mundkurv paa og paa- hænges en Bjælde, saa man ved dennes Lyd kan følge dens Veje underjorden. Derpaa slippes den ned i Gangen og jager Kaninerne ud, saa de enten tages i Nettene eller skydes. Lykkes det den at faa Mundkurven af, eller slipper den ned uden en saadan, dræber den Kaninerne, drikker deres Blod og ruller sig sammen i en eller anden Krog af Boen for at sove Blodrusen ud. Thi Blod synes at virke ligefrem berusende paa den som paa andre Maare. Og da er den ofte tabt for sin Ejer eller i hvert Fald vanskelig at faa fat i igen. Kun faa Fritter tager Kampen op med Rotter, og saadanne er, særlig i England, højt skattede. Træffer en vild Ilder og en Fritte sammen, slaas de til en eller begge ligger døde paa Pletten, hvis det da ikke er Han og Hun i Brunst, thi i saa Fald parrer de sig ofte og avler et kraftigt og forplantningsdygtigt Afkom. Hermelinen (n. Røskat) eller den store Væsel (M. erminea) bliver kun 32 til 33 Ctm. lang. Den er i Forhold til Længden meget lav med korte Ben, saa den er i Stand til at tvinge sit smidige, næsten ormformede lille Legeme ind i snævre Jordhuller, Revner mel- lem Stene o. 1. Om Sommeren er den brun paa Ryg og Sider, hvid med gulligt Anstrøg paa hele Undersiden og paa Benenes Indside. Halespidsen er sort. Om Vinteren bliver den i nordligere Lande bl. a. hos os helt hvid paa den sorte Halespids nær. I sydligere Lande derimod skifter den ikke Farve. Dens Pels er overordentlig blød og fin, som bekendt blev den i ældre Tid skattet højere end alt andet Pelsværk, og en Hermelinkofte af de hvide Vinterskind med vedhængende, sortspidsede Haler var det kostbareste Klædningsstykke af alle, forbeholdt Fyrster og Fyrstinder som Tegn paa deres høje Rang. I vor Tid er Skindene mindre eftertragtede og som Følge deraf billigere, men ikke desto mindre ned- lægges dog i de nordligere Lande en stor Mængde Hermeliner om Vinteren for Pelsens Skyld; der skal aarligt komme c. 400,000 Skind paa Markedet. Hermelinen forekommer overalt i Europa paa Middelhavslandene nær og i det nord-