Vor Klodes Dyr 1

278 M'MWWWM? DE PALÆARKTISKE DYR. pæiske temmelig lignende Ulveart (C. lupaster), der ikke i Levemaade adskiller sig syn- derlig fra sin større Slægtning. I Storbritannien har Ulven allerede været udryddet i c. zoo Aar eller mere, hvilket sagtens hænger sammen med den hensynsløse Afskovning, Øerne har været Genstand for, i Irland blev den sidste skudt Aar 1710. Hos os var den endnu i første Halvdel af forrige Aarhundrede meget almindelig og til stor Plage i Jylland, medens den allerede da var udryddet paa Øerne, fraset at en enkelt maaske nu og da kunde aflægge dem en Visit over Isen. At Ulvene har været meget talrige i Jylland fremgaar dels af historiske Efter- retninger, dels af endnu paa Folkets Tunge levende Sagn. Meget almindeligt forekom de langt op i Tiden i Himmerland, Strøget mellem Kattegat og Limfjord Sønden og Østen for denne, og vi har selv i Slutningen af Halvfjerdserne talt med en meget gammel Kone, der kunde huske, at hendes Moder havde fortalt hende som Barn, hvorledes hun var bleven forfulgt af dem en Vinter i Heden ved Alstrup og med Nød og næppe var undsluppen dem. Dette maa være foregaaet omkring ved Aaret 1760. I Nabosognet ses to med Lyng- og Blaabærris overgroede, men endnu aldeles tydelige Ulvegrave: Gruber gravede for deri at fange Ulve, og i en stor Hedestrækning længere Syd paa i Himmerland blev der i en Brink paavist det Sted, hvor de sidste Ulve havde haft deres Bo. Det synes, som om Nørrejyllands Ulve pludseligt og stærkt tog af i Tal omkring Aar- hundredets Midte, ikke som Følge af Menneskets Efterstræbelser, men snarere dræbte af en Farsot. Endnu i Aarene 1770 til 80 blev der dog bevisligt skudt flere Stykker, og i Sønderjylland blev de sidste nedlagte Aar 1778.1 det første Aarti af det næste Aarhundrede, det 19de, viste der sig Ulve i Viborgegnen, men om disse har tilhørt den gamle, indfødte Stamme, eller om det var Udløbere af de store Ulveskarer, som bredte sig over Europa under Napoleons Krige, turde være tvivlsomt. Den sidste vilde, danske Ulv blev skudt i8iz ved Estvadgaard i Skiveegnen. Mærkeligt er det, at et saa stort Rovdyr som Ulven har kunnet holde sig til vore Dage i saa kultiverede Lande som Frankrig og Belgien og det ikke blot i de ødeste, vildeste Bjærgegne, men ogsaa i andre, langt mere opdyrkede Strøg. I Frankrig forekommer den endnu almindeligt i adskillige Departementer, i alt Fald i visse Aar, og det er kun faa saadanne, i hvilke den ikke af og til ses eller nedlægges. Der er dog en meget stor Forskel mellem de enkelte Aar, hvilket er et ogsaa fra andre Lande, Norge f. Eks. og Sverrig, godt kendt Fænomen, saaledes blev der af det offentlige i Frankrig Aar 1894 udbetalt 180,000 Francs i Præmie for dræbte Ulve, men i det følgende Aar kun 2500. I 55 Departementer angives de i dette sidste Aar, 1895, at have været meget sjældne. I alt er der i Frankrig i Aarene 1884 til 94 nedlagt 7853 Ulve, for hvilke der blev be- talt i Præmie 578,200 Francs. Mærkelig nok skal der mellem dette store Antal kun have været 138 fuldvoksne Hunner, hvilket til en vis Grad forklarer, at Ulvene endnu er saa talrige i Landet; kun 13 var overbeviste om at have angrebet Mennesker. I Tyskland var Ulvene, navnlig i det østlige, endnu almindelige i Begyndelsen af dette Aarhundrede, og deres Tal tiltog i en forbavsende Grad under den Tids Krige. Aar 1819 nedlagdes i Preussen alene 1080 Stykker, men siden da er de forsvundne overalt, saaledes at der nu kun af og til træffes enkelte, ind over Grænserne Øst og Vest fra strejfende Dyr. I Schweiz er de ogsaa bleven sjældne, men i det øvrige Europa holder de endnu til over- alt i Bjærgskove, større, sammenhængende Sletteskove og Sumpegne. I Rusland er de