Vor Klodes Dyr 1

298 DE PALÆARKTISKE DYR. Kraft og Smidighed har næppe nogetsteds i Dyreriget fundet et mere beundrings- værdigt skønt Udtryk end i disse Dyrs Legemsbygning. Man ved ikke, hvad man skal sætte højest: deres runde, i Reglen temmelig lille, kækt baarne Hoved med det korte, kraftige Kæbeparti og de smukke, hvide, stærke Tænder, den smækre og smidige, men dog om en overordentlig Styrke vidnende Krop med den lange, gratiøst bøjede Hale eller de muskelstærke, lydløst trædende Lemmer med de bløde, hvaskloede Poter. Fælles for Familien er, foruden de nævnte Bygningstræk, først og fremmest Tand- sættet, hvis skærende Del er stærkt udviklet paa Bekostning af den knusende. Reglen er, at der i hver Side af Overkæben findes 4 Kindtænder, hvoraf 1 Knudetand, medens der i Underkæben kun er 3, hvoraf ingen knudet. Hele Tandbesætningen bestaar derfor nor- malt kun af 30 Tænder, hos Losserne endda kun af 28, idet disse oftest har 1 Kindtand mindre i hver Overkæbeside. Nogle af de uddøde Sabelkatte havde endog kun 26 Tænder i alt. De faa lænder betinger Kæbepartiets Korthed og derved Bidets større Styrke. End- videre har Kattene 5 Tæer paa For-, 4 paa Bagpoterne forsynede med stærke, krummede, under Gangen stærkt tilbagetrukne Kløer. Kattene hører i vor Tid fortrinsvis hjemme i de varme Lande, kun faa Slægter og Ar- ter forekommer uden for disse. I den palæarktiske Region træffes ganske vist ikke saa faa Kattearter, men de fleste af disse har deres Udbredningscentra i tilstødende zoogeografiske Regioner og bliver derfor at skildre under disse. Kongetigeren forekommer saaledes over store Dele af Midt- og Vestasien, men dens egentlige Hjem og Artens Udgangspunkt er dog Indien. Løven træffes ganske vist i Nordafrika fra Marokko til Trip olis, ligesom den ogsaa forekommer mod Vest ind i Asien til hinsides Indusfloden; i den kvaternære 1 id beboede den ogsaa Frankrig og Spanien, ja endnu paa Xerxes’ Tid var den ikke ud- ryddet i Macedonien; men den æthiopiske Region kan dog gøre Fordring paa den som et af dens mest karakteristiske Dyr. Ogsaa Panteren er ikke sjælden hverken i Nord- afrika eller i Vestasien, endog i Nærheden af Smyrna er den nedlagt i vore Dage, men det gælder om den, som om de to andre nævnte store Kattearter, at den er Barn af en anden Region. Derimod er der en Slægt af store Katte, som væsentlig har hjemme uden for Troperne, og hvoraf i alt Fald 3 Arter hører den palæarktiske Region til. Det er Losserne, der kendes foruden paa deres stærkt reducerede Tandsæt paa deres høje Ben og korte Hale samt paa, at Ørene er udstyrede med Haar duske. Europa Nord for Pyrenæerne og Alperne samt Nordasien er Polarlossens, eller som den gerne i Korthed kaldes, Lossens, 11. Gaupe (Lynx vulgaris), Hjem, men den er i vore Dage rigtignok udryddet i adskillige Lande. Hos os levede den langt tilbage i Tiden, hvad de i Tørvemoser og Affaldsdynger fundne Skeletdele beviser, men den er vistnok forsvunden herfra allerede inden den historiske Tid. Hvis det forholder sig rigtigt, at den ci bleven nedlagt i Egnen mellem Kolding og Ribe saa sent som Aar 1689, har det rime- ligvis væiet et fra Tyskland forsprængt Dyr, der har forvildet sig derop. I Frankrig er den i det væsentlige udryddet, om den end maaske endnu kan træffes enkeltvis i Pyre- næerne, de savoyiske Alper og Ardennerne. I Schweiz og i det hele i Alperne er den meget sjælden, i den sydøstlige Del af Østerrig ses den hyppigere, i Karpaterne fore- kommei den regelmæssigt, i Bøhmerwald nu og da. I Rusland er den mangesteds almin- delig, i Noige og S verrig i alt Fald ingenlunde sjælden; den træffes endog undertiden saa