Vor Klodes Dyr 1

RÆVEN. 297 den ganske roligt søgte ind til Bjørnene, der holdt sig inde i deres Soverum, og lagde sig imellem dem og tæt ind til dem, søgende Varme i deres Favn. De godmodige Bamser fandt sig i dens Påtrængenhed og Overlegenhed, og Forholdet mellem dem og Mikkel ordnede sig, uden at der dog paa nogen Maade opstod noget Venskab imellem dem, efter- haanden saaledes, at han aaben bart følte sig selv som den fine Aristokrat mellem plumpe Plebejere, til hvis Følelser han ikke fandt Grund til at tage Hensyn. Hele hans Optræden vidnede om den Sindsligevægt og Frækhed, der stedse har været hans Slægts Kendemærke. Ganske vist kan ogsaa navnlig en ung Ræv tabe Hovedet, men hvem kan ikke det? Vi har været med til at slaa en saadan ihjel, som, op jaget tæt ved en Gaard fra sin Søvn i en Roemark, ganske forvildet styrtede ind paa Gaardspladsen og søgte Ly i et Vognskur. Hvad saadan en ung og uprøvet Kavaler kan finde paa at begaa af Dumheder i Overilelse og Forfjamskelse, bør dog ingenlunde geraade dens Æt til Forklejnelse. Paa en Klapjagt kan man se en Ræv udvikle hele sin Kløgt, naar den opskræmmet af Klapperne søger at luske sig gennem Skyttekæden. Den Forsigtighed, hvormed den, li- stende sig lydløst frem i Krattets Udkant, udspejder Forholdene, den Klogskab, der lyser ud af dens Øjne, naar den titter frem for at tage et Overblik over Stillingen, og den lyn- snare Beslutsomhed, hvormed den endelig benytter et formentlig gunstigt Øjeblik til at sætte over en Vej eller anden, farlig Aabning, kan ikke andet end tiltale den interesserede Iagttager. Der er ikke Tvivl om, at Ræven som mange andre Dyr ofte handler i Kraft af Over- vejelse og ud fra fornuftige Slutninger og ingenlunde blot ledet af et blindt »Instinkt«. Den viser sig ofte i Besiddelse af en forbavsende Grad af Selvbeherskelse, som netop faar den til i Farens Stund at lytte til Fornuftens Stemme og ikke give efter for instinktmæs- sige Tilskyndelser. Den driver det endog undertiden til, naar den er fanget i en Rævesaks ved et af Benene, at afbide dette oven for det indeklemte Sted, søgende Trøst for den dermed forbundne Smerte i Tanken om, at Liv og Frihed paa tre Ben er bedre end Død paa fire. Naar en Rævehvalp tages ung fra Moderen, er den let at tæmme, og den kan bringes til at følge sin Herre som en Hund. Men i en ældre Alder modstaar den ikke Fristelsen til at dræbe Fjerkræ, naar den ser sit Snit, derfor maa den holdes bunden eller i Bur. Der gør den dog en daarlig Figur, den kan kun udfolde sine Evner i Frihed og er i snævert Fangenskab dvask, kedelig og ynkelig, foruden at den altid generer vore Lugtenerver ved den stramme Stank, den udbreder. Den, der kun kender Mikkel fra zoologiske Haver, maa anse ham for en gnaven, mistrøstig, dorsk og triviel Person, medens han i Virkelig- heden er lige det modsatte. Skulde vi i Korthed angive Hovedtrækkene i Rævens Karakter, vilde vi sige, at denne er en Forening af klog Forsigtighed og beregnet Dristighed med Mistænksomhed mod alt og alle og med en vis gemytlig Slyngelagtighed, som den man kan træffe hos vore Landevejes Vagabonder, der maa fægte sig gennem Livet paa tværs af Samfundet, som stræber at bringe dem ind under sin Disciplin, den de frygter og hader mest af alt. Deres højeste Udvikling og største Fuldkommenhed maa Rovdyrene vistnok siges at naa i Katten e, der er de mest udtalte Kødædere blandt dem alle og de, der mest ude- lukkende holder sig til selvdræbt Bytte. Kun i Nødstilfælde nøjes de med friske Aadsler eller i alt Fald med et af dem selv dræbt, men ikke straks fuldt opædt Bytte. Vor Klodes Dyr. 56