Vor Klodes Dyr 1

302 DE PALÆARKTISKE DYR. den for langt borte til at høre Raab, fik et affyret Skud den hurtigt til at give Møde. Den vidste nemlig af Erfaring, at dette i Reglen betød et Maaltid friske Indvolde for den. Harer jagede den i fuldt Løb, naar den troede at kunne indhente dem paa denne Maade, men var det et særlig stort og gammelt Eksemplar, den havde for sig, søgte den stedse at naa den med nogle faa, mægtige Spring. Fjerkræ havde Lucy ondt ved at lade i Fred, og den lærte snart, hvorledes den skulde faa fat i de tamme Duer. I Begyndelsen sprang den lige paa dem, naar de sad paa Jorden og pikkede Korn op, saa Følgen var den, at de fløj bort lige for Næsen af den. Saa ind- rettede den sit Spring saaledes, at den greb dem i Kløerne oppe i Luften, lige som de havde lettet. En Vinterdag saa dens Herre fra et Vindue, hvorledes den sneg sig ned efter Gæssene i en Dam, der var belagt med Is undtagen lige ude i Midten, hvor der var hugget et Hul for Fjerkræet. Forsigtigt krøb den paa Bugen ud paa den glatte Isflage, og da den var nær nok ved Gæssene, satte den af med et vældigt Spring og plumpede nok saa net lige ned i Vangen, medens det fjerede Vildt spredtes til alle Sider under forskrækkede Skrig. Nu troede Loewis, at i alt Fald et Par af Gæssene var leverede, thi de kunde daarlig klare sig paa den glatte Is, men nej. Lucy var ikke i Humør til yderligere Jagt, den luskede umaadelig flov over sin Malheur pjaskvaad i Land og holdt sig flere Timer efter om- hyggelig skjult for alles Blikke. Katte nærede den et uforsonligt Had til, og aldrig saa snart blev den en saadan var, før den var over den som et Lyn og rev den i Stumper og Stykker. Ingen Straf kunde hindre den i denne Sport, saa den fik snart udryddet samtlige Godsets tamme Katte. Det stakkels Dyr fik en sørgelig Ende. Dens Herre forærede den bort til en god Ven, som fire Aar efter solgte den til et omrejsende Menageri, hvor den hurtigt laa under for nogle ubetydelige Skrammer, den havde paadraget sig under Kørselen i Bur paa en slet Vej. Formodentlig har den uvante Indespærring bidraget til at dræbe den. Sydeuropa er Hjem for en anden Losart, Parderlossen (L.pardinus), der er mindre kraftig" bygget og mere høj benet end dens nordiske Broder. Dens Kindskæg er ogsaa mindre stærk udviklet, og dens Farve noget afvigende fra dennes. Hovedet er mørkere og lysere længdestribet, Krop og Ben rødbrunlige med Rækker af mørkere Pletter. Den synes at forekomme saavel paa Balkanhalvøen og i Italien som paa den pyrenæiske Halvø, men almindelig er den dog kun i mange spanske og portugisiske Bjærgstrøg. Endog tæt ind til Madrids Porte udstrækker den sine Strejftog, og efter Brehm har den fæstet Bo i en kongelig Dyrehave ikke langt fra denne By. Hvad Liv og Færden angaar, synes den ikke væsentlig forskellig fra Nordens Los, kun at de Dyr, den i Spanien lever af, er andre end de, denne jager. Navnlig er Kaninen dens Yndlingsbytte. En tredie Art er Sump lossen (£. Chaus), der bebor Indien, Vestasien og en stor Del af Afrika. Den er betydelig mindre end de to ovennævnte Arter, idet den, iberegnet den forholdsvis lange (20—25 Ctm.) Hale, sjældent naar en Længde af 1 M. Af Farve er den brunliggraa med mørkere Tværstriber; Halen er mørkere og lysere ringet, sort- spidset. De gamle Ægyptere holdt den lige saa højt i Ære som Huskatten, og dens balsa- merede Lig findes ikke sjældent imellem dennes. Med Huskatten parrer den sig undertiden, og man har fra enkelte Sider villet opstille den som dennes Stamfader eller i alt Fald som en af dens Stamfædre. Meget taler dog mod en saadan Antagelse. Hvor den, som f. Eks. i Ægypten, er almindelig, er den en ikke ufarlig Fjende for det