LOSSEN.
301
men da det ikke lykkedes, maa den ganske have tabt Modet, thi den fandtes næste Morgen
ihjelbidt af Rævene, uden at der var Tegn til, at den havde sat sig til Modværge.
Lossen jages i Reglen med et Kobbel Hunde, som, især om Vinteren paa Sporsne,
driver den ud fra dens Leje og op i et Træ, hvorfra Jægerne da let kan skyde den ned.
Ogsaa fanges den i Fælder eller stærke Sakse. Paa Klapjagter skydes sine Steder ikke saa
faa Losser. Skindet er godt Pelsværk og betales dyrt, med op til 50 Kr. Stykket, naar
det har den mest søgte Farve. Mærkeligt nok anses dens Kød mange Steder for en ud-
mærket Spise, værdigt endog til at komme paa Fyrsters Bord. Rovdyr spises ellers ikke
her i Europa.
Fig. 159. Parderlos.
Som Unger indfangede Losser lader sig temmelig let tæmme, men de trives sjældent
i Fangenskab. Om en tam Himles ved Navn Lucy har en vis Loewis givet Brehm en
lang og interessant Beretning, af hvilken vi uddrager følgende. Lucy kom i hans Besiddelse
som ganske ung, og faa Maaneders fornuftig Behandling var nok til at forvandle den til
et lydigt og kælent Husdyr. Den gik frit omkring i Huset og dets Omgivelser og tilbragte
Natten paa en Sofa, i en Seng eller i Ovnkrogen, men naar dens Herre en Dag var borte,
klatrede den om Aftenen op paa Husets Tag, hvor den lagde sig paa Rygningen tæt ind
til en Skorsten. Kom han saa kørende hjem ved Nattetide, satte den øjeblikkelig med et
Par Spring ned fra Taget og kastede sig om Halsen paa ham, snurrende som en Kat. Dens
Yndlingsphds var ellers om Aftenen en Sofa, hvor den laa snurrende og gabende udstrakt
bag dens Herres gamle Moder, medens hun læste højt for sine Sønner. Den fulgte gerne
med paa Efteraarsjagterne og var ivrig Deltager i disse, men selv om den var nok saa op-
hidset af Jagtglæde og Mordlyst, kom den dog straks, naar der blev kaldt paa den, og var