Vor Klodes Dyr 1

2n, DE PALÆARKTISKE DYR. ")(J4 Vildkatten ligner vor tamme Kat, hvad Legemsbygning angaar, hvorfor man tid- ligere fejlagtigt antog den for Stamfader til denne. Dog er den adskilligt større og kraf- tigere bygget end Tamkatten, og dens Hale er tykkere men kortere end dennes. Dens Haarklædning er fyldig og tæt, graa eller gulgraa af Farve med mørkere Striber, der paa det mere rødgule Hoved løber paa langs, paa Legeme og Lemmer paa tværs. Halen er ringet. Der gives næppe noget vildere, mere blodtørstigt og vanskeligere tæmmeligt Dyr end Europas vilde Kat. Selv over for sine Lige er den i høj Grad ufordragelig og lever derfor stedse alene uden for Brunst- og Yngletiden. Den fører et omstrejfende Liv og træffes af og til langt uden for sin egentlige Hjemstavn. Parringen, der foregaar ud paa Eftervinteren, er hos den som hos alle Kattearter ledsaget af højrøstede Slagsmaal og af et frygteligt, natligt Spektakel. Om Foraaret føder Hunnen ; —6 Killinger i et hult Træ, en forladt Ræve- eller Grævlingebo eller i en Klippehule. Her forbliver Familien dog kun en kortere Tid; naar Killingerne er store nok, ledsager de Moderen paa hendes Strejftog uden at have nogen fast Bo eller Tilholdssted. Por øvrigt forlader de hende snart og spre- der sig for at tage fat paa det ensomme Røverliv, der alene tiltaler deres Natur. Alt hvad der flyver, springer og løber i Europas Skove af varmblodede Dyr efterstræbes af Vild- katten, blot deres Størrelse nogenlunde tillader den at binde an med dem. Den er et nat- ligt Dyr, der sover Dagen bort oppe i et stort Træ eller godt gemt i en Ræve- eller Græv- lingegrav. Undertiden træffes den dog, navnlig ved Vintertide, ogsaa i Lader, i de for Haarvildtet bestemte Foderskure i Skovene og lignende Steder. Naar Solen gaar ned, kommer der Liv i Vildkatten; den begiver sig ud paa Rov, sni- gende sig ind paa sovende eller rugende Fugle, lurende paa større og mindre Gnavere: Harer, Kaniner, Egern, Rotter, Mus o. s. v., eller overfaldende Raalam og Hjortekalve. End- og Fisk skal den forstaa at fange, hvilket ikke lyder utroligt for den, der har haft Lejlighed til at se vor tamme Kat øve Fiskeriets ædle Idræt. For Hønsegaarde, Fasanener og Dueslag er den en slem Fjende, hvorfor den ogsaa forfølges skaanselsløst overalt. Dens Raseri, naar den er saaret eller dreven til Fortvivlelse, er frygteligt, under saadanne Omstændigheder har den endogsaa kastet sig over og dræbt voksne Mennesker. Den jages med Hunde, der driver den op i et Træ, hvorfra den nedskydes, og paa Klapjagter. Skindet yder et godt Pelsværk. Gamle Vildkatte er ganske utæmmelige, indfangede Killinger derimod har man Eksempler paa er bleven nogenlunde tamme. Men Vildkatten er dog kun en sjælden Gæst i vore zoologiske Haver. Fra Rovdyrene gaar vi nu over til at omtale en anden Pattedyrorden, Insektæderne, der biologisk set ogsaa er Rovdyr, for saa vidt som de væsentligst æder levende Dyr: In- sekter, Larver, Orme o. 1. Medens de egentlige Rovdyr i civiliserede Lande er paa gode Veje til at forsvinde paa de mindste Arter nær, er Forholdet et andet for Insektædernes Vedkommende. De begun- stiges ved Rovdyrenes Udryddelse, thi disse er deres værste Fjender, og de bliver gennem- gaaende beskyttede af Mennesket, paa hvis Side de staar i Kampen mod de skadelige In- sekter. Insektædernes Orden omfatter smaaPattedyr med spidstakkede Kindtænder, langt udtrukket Snudeparti og lave Ben med 5-taaede Poter, hvis hele Flade berører Jorden under Gangen (Sålegængere). Af dens Familier er 3 repræsenterede inden for det palæ-