Vor Klodes Dyr 1

FLAGERMUSENE. 315 Dette maa dels forklares ved den fine Hudfølelse i Flyvehuden, som antages at gøre de svage, tilbagekastede Luftstrømninger, der opstaar, naar Dyrene under Flugten kommer et fast Legeme nær, følelige, dels ved deres skarpe Hørelse. Denne hjælper dem ogsaa til at finde deres Bytte, hvis Vingers sagte Støj og hvis fine Summen vejleder dem, maaske de endog kan høre Lyde, frembragte af Insekter, men uhørlige for os, fordi vore Øren kun kan opfatte Toner af en vis Svingningshurtighed. Flagermusenes egen Stemme er en skarp Piben, som de lader høre, naar de af en eller anden Grund er ophidsede. Lige saa adrætte Flagermusene er i Luften, lige saa ilde stillede er de, naar de skal bevæge sig henad en fast Flade. De fleste kan kun krybe ynkeligt og langsomt af Sted ved Hjælp af Bagpoterne og de sammenfoldede Forlemmer. Alligevel kan man se dem anstille Jagt paa Insekter krybende om paa denne Maade, og de danner sig da en Slags Samlepung af Halehuden, der drejes indad og fortil, gjort rummeligere ved at Bagbenene fjernes godt fra hinanden. I den putter de de fangne Insekter, som de ikke har Tid eller Lyst til at fortære straks, og hvor meget disse end kribler og krabler, ud af Pungen kom- mer de dog ikke, før Dyret selv tager dem ud og fortærer dem. En Iagttager paastaar at have set den langørede Flagermus benytte sig af denne Halepung paa lignende Maade, medens den flyvende pillede Natsværmere af Piletræer. Hver Gang den tog en, stod den flagrende stille i Luften et Øjeblik, medens den puttede Byttet i Pungen eller fangede det i denne, om det faldt fra den. Der forekommer hos os et større Antal Flagermus, efter Zoologia danica 12, men da vi nu har skildret deres Liv i Almindelighed, kan vi kun dvæle kort ved hver enkelt af dem. En af de største er den gr aas kim le de Flagermus (Vesperugo discolor), der lever af Biller og Sommerfugle, som den fanger i Trætoppene saavel i Skove som i Haver. Den er temmelig almindelig paa Sjælland men ikke andetsteds i Landet og bebor hele Europa paa dets nordligste Dele nær (gaar i Sverrig op til Upsala). Den nordiske Flagermus (F. borecilis) er nogle Gange fanget paa Sjælland. Den gaar længst mod Nord af alle Arter, højt op i Lapland og Finland, og den lever ligeledes i adskillige af Europas Højbjærge. Den skal foretage store Vandringer, noget som ogsaa andre Flagermusearter siges at gøre. Vor største over hele Europa fra Mellemsverrig mod Syd, over store Dele af Asien og Nordafrika udbredte Art er den store bruneFlagermus (V. noctuld), der forekommer almindeligt over hele Landet. Dens Vingestrækning naar til 37 Ctm., hvorfor den flyver udmærket og højt i Luften. Sjældnere er hos os Nathu si us’ Flagermus (F. Nathusii), almindeligst af alle derimod Dværgflagermusen (K pipistrellus), et af de mindste Patte- dyr med en Kroplængde af kun 4 Ctm. Den er brun med lysere Bugside og ses ofte fly- vende om mellem Husene endog inde i store Byer. Den falder tidligt i Dvale, men vaagner ogsaa tidligt, ofte allerede i Marts, ligesom milde Vinterdage undertiden kan lokke den ud paa korte Udflugter. Den forekommer i hele Europa op til Falun og gennem Mellem- asien til Japan. Den lille Mopsflagermus (Synotus barbastellus), der kendes ved sin lange Haar- klædning og sit tydelige Overskæg, er kun truffen enkelte Gange hos os paa Sjælland men er almindelig i det sydligere Europa og i Vestasien. Den langørede Flagermus (Plecotus aurilus) er let kendelig paa sine mægtige Øren, der er i høj Grad bevægelige og kan foldes sammen, rynkes og bøjes paa mange 38*