Vor Klodes Dyr 1

3T4 DE PALÆARKTISKE DYR. en eller anden Genstand eller maaske i en Nabo. Legemstemperaturen, der under Sommer- livet er 32 til 36° C., falder under Søvnen betydeligt, til 18, 14, ja endog 12°, men der- under kan den ikke gaa, uden at det volder Dyrets Død. Derfor opsøger Flagermusene til Sovesteder for Vinteren beskyttede Pladser, hvor Temperaturen ikke bliver for lav: Kirke- lofter, hule Træer, Kældere, Klippehuler o. 1. Her kan man om Vinteren se dem hænge enkeltvis eller i hele Klynger, undertiden i Selskaber paa Hundreder, eller finde dem lig- gende paa Bjælker, i Murrevner eller saa. Stedet, hvor de anbringer sig, maa ikke være udsat for stærk Træk, ej heller for tørt, thi udtørres Legemets Vædsker under Søvnen, maa de dø, og deres udtørrede Mumier kan findes hængende der aarevis efter Katastrofen. Ogsaa om Sommeren sover Flagermusene meget, idet de tilbringer hele Dagen op- - hængte paa de samme eller lignende Steder som om Vinteren og i dyb Søvn. I Aften- dæmringen vaagner de, enkelte Arter dog ogsaa noget før Solnedgang, og Natten anven- des til Jagt, navnlig naar den er stille, varm og tør. De lever, fraset de tropiske Landes frugtædende og blodsugende Arter, udelukkende af Insekter, som de fanger under Flug- ten, snappende dem i Luften eller gribende dem i Forbifarten der, hvor de har sat sig til Hvile. Som alle Insektædere har Flagermusene en glubende Appetit, saa det er store Mængder Insekter, de tilintetgør, hvor de er nogenlunde talrige. De forskellige Arter jager paa forskellige Maader, nogle højt i Luften som Svalerne, andre svirrende ud og ind mel- lem Bygninger og Trækroner, atter andre svævende lavt over stille Damme, hvor de fanger endog de Insekter, der sidder paa Vandets Overflade. De trænger alle til megen Drikke, som de tager ved at flyve lige hen overVandfladen og dyppe det aabne Gab ned i denne. Flagermusenes Forplantning frembyder et mærkeligt Forhold, der har givet Anledning til mange Misforstaaelser og megen videnskabelig Uenighed, som endnu ikke er helt ud- jævnet. Det er nemlig en Kendsgerning, at en Del af dem parrer sig om Efteraaret, andre først om Foraaret; men om dette Forhold er forskelligt hos de forskellige Arter, eller om det er de gamle, udvoksede Individer, der parrer sig før Vinteren, medens de unge, paa den Tid endnu ikke kønsmodne, parrer sig, naar denne er forbi, derom er der delte Meninger. Sikkert er det i alt Fald, at Parringen ofte foregaar paa førstnævnte Tid, og at Ægget først efter Vinterdvalens Ophør begynder at vokse og udvikle sig, hvad enten Forholdet nu er det, at det befrugtes ved Parringen, men har en lang Hvileperiode ligesom Raadyrets, eller det, at Sædfimene holder sig friske og levende i Livmoderen Vinteren over og først befrugter Ægget om Foraaret. I Juni eller Juli føder Hunnen, hængende i Fortommelens Klo, en eller to Unger, som . opfanges i Flyvehudens Haledel, der krummes fortil og opad som en Pose. Ungen eller Ungerne kryber straks efter at være kommen til Verden op ad Moderen, for at naa de paa Brystet siddende Pattevorter (2 i Tal), til hvilke de suger sig fast. Her bliver de, fast- hagede med Tommelkløerne i Moderens Skuldre, til de er 6—8 Uger gamle og næsten jævnstore med de voksne. I al den Tid maa hun slæbe dem omkring med sig, og det er næsten ubegribeligt, at hun kan flyve med de store Unger hængende ved. Flagermusenes Sanser er til Dels meget skarpe, navnlig Hørelsen og Følelsen. De synes ikke at være synderlig skarptseende, men kan endog klare sig, selv om man klistrer Øjnene til paa dem. Hvor mørkt det ogsaa er, ser man dem sjældent eller aldrig under deres Flugt støde an mod noget, selv i en Stue udspændte Snore eller Telefon- og Telegraf- traade ved de at undgaa, om de end er i nok saa stærk Fart.