Vor Klodes Dyr 1

FLAGERMUSENE. 313 to Blade; den foldes sammen dels ved at Forlemmerne lægges ind til Kroppen, dels ved en fra dennes Side udgaaende, tynd Hudmuskel, som tjener til dens Sammenrynkning. Den bevæges under Flugten snart hurtigere, snart langsommere ved Forlemmernes Hjælp, især ved de stærke Muskler, der udgaar fra Skulderbladet og fra det med en Længde- kam forsynede Brystben, sætter sig fast paa Overarmsbenet og'giver Lemmet betydelig Slagkraft. Flagermusenes Flugt er mere eller mindre fuldkommen og udholdende, ofte er den lynsnar som kun faa Fugles eller sejlende som Mursvalens. Lydløs er den altid, og der er derfor noget aandeagtigt ved dem, naar de som tyste, hurtige Skygger kommer og svinder hastigt i Aftendæmringens usikre Belysning. Kun den Del af Flyvehuden, der be- væges af Forlemmerne, benyttes til Dyrets Fremdrivning, den øvrige Del gør, ligesom f. Eks. Flyveegernets Flagrehud, Tjeneste som en Slags Faldskærm, der hjælper til at bære Legemet ved sin Modstand mod Luften. Flagermusens Knogler er ikke som Fuglenes »pneumatiske«, det vil sige mere eller mindre luftfyldte, men til Gengæld er Vingernes Slag- og Bæreflade betydelig større hos mange af dem i Forhold til Lege- mets Vægt end hos Fuglene. Hos en stor brun Flagermus, hvis hele Vægt var 24 Gram, var Flyve- hudens Fladeindhold c. 312 Kva- dratctm. eller henved 13 for hvert Gram Legemsvægt. Den korte, tætte Pels bestaar af mærkeligt formede Haar, hvis Fig. 165. Langøret Flagermus. yderste Del er tykkere end den inderste og forsynet med skrue- foi met omløbende Udvidelser. Ved denne Indretning opnaas Tilbageholdelsen af et op- varmet Luftlag næst ved Huden omtrent lige saa godt som ved Fuglenes Fjerdragt. Flagermusenes Hoved er temmelig tykt, rundt med et noget smallere udskydende Snudeparti. Tænderne er ligesom Insektædernes spidse eller spidstakkede, særlig egnede til at gennemstikke Insekternes mere eller mindre sejge Yderhud. Øjnene er smaa, tvært imod hvad man skulde vente hos Dyr med saa udtalt natlig Levevis, Ørene derimod store, hos nogle Arter endog overmaade store og forsynede med et særligt forreste Ørelaag. De er, hvor de findes stærkest udviklede, nøgne og sammenrullelige eller sammenfoldelige, ät indtil i/g af Kroppens Længde, og hos nogle Arter vokser deres Basis sammen tværs over Hovedet. Ogsaa Snuden er hos visse Arter udstyret med mærkelige, bladformede, nøgne Huddannelser. Halsen er kort, Kroppen ligesaa; den kan være næsten ægformet med den største Bredde 101 til. Halen er af forskellig Længde, i Reglen indrammes den i Flyvehuden, men hos nogle Former er den dog ogsaa fri. I de nordligere Lande sover Flagermusene Vintersøvn, af kortere eller længere Varig- hed for de forskellige Arters Vedkommende, indsvøbte i Flyvehuden og ophængte ved den ene Bagpote eller liggende pressede ind i en Spalte eller Revne. Inden de falder i Søvn, udtømmer de Urin og Ekskrementer, idet de, for saa vidt de hænger op, bringer sig i en vandret Stilling ved at svinge sig frem og tilbage, til de faar fat med Fortommelens Klo i Vor Klodes Dyr. n