Vor Klodes Dyr 1

FUGLENE. py Blod paa Vampyrernes Vis; de bider sig fast i og suger Blodet af andre Flagermus’ Flyve- hud i Nærheden af Legemet. Ogsaa Duer skal de kopsætte paa lignende Vis. Medens man kan færdes længe i alt Fald i en af vore kultiverede Skove uden at faa Øje paa saa meget som et af dens Pattedyr, og uden at disses Liv tiltrækker sig Opmærk- somheden, er Forholdet et andet for Fuglenes Vedkommende. Det er dem, der bringer Liv i Skoven; deres mangeartede Skrig og ofte saa melodiske Sange fanger Øret i Skov- stilheden, deres brogede Fjerpragt, deres livlige Smutten om i Buske og Træer, deres Svæven paa udbredte Vinger højt over Skovens kuplede Kroner kan ikke undgaa selv en overfladisk Iagttager. De mangler intetsteds og til ingen Aarstid. Selv den mest ind- gaaende Forstkultur forjager dem ikke, hvor meget den end forandrer Skovens oprinde- lige Udseende og Sammensætningen af dens Træbestand. Forsvinder een Art, indfinder en anden sig i dens Sted, er der tyst og fugletomt i Skoven i Dag, i Morgen vil der være Liv og Fuglekvidder igen. Thi faa Arter er saa stedbundne, at de ikke strejfer om inden for en vis Kreds, mange vandrer regelmæssigt og slaar sig ned snart i en, snart i en anden Skov, søgende Hvile og Føde for nogle Dage eller maaske Uger. Netop denne Fuglenes Letbevægelighed og deres vagabonderende Lyster gør Fugle- livet ogsaa i vore Skove saa vekslende og mangeartet. Hver Aarstid bringer nye fjerede Gæster. Ved Sommertide yngler i dem talrige Arter, som til Dels forsvinder, naar Bladene gulner; men i deres Sted kommer Skare efter Skare Nord fra, nogle for at blive den lange Vinter igennem, andre for kun at aflægge en lille, flygtig Visit paa Gennemrejsen. Alt som Vinteren strenges, indfinder sig flere og flere fremmede Gæster, og bliver den rigtig haard, ser man Fugle, som ellers ikke kommer saa langt mod Syd, tumle sig husvant i Træernes nøgne Kroner. De første Vaartegn jager dem bort, men de erstattes snart af hjemvendende eller forbipasserende Arter, der kvidrende og syngende med Vaarens Uro i Blodet bringer Bud om Foraar, om Varme i Luften og spirende Grønt. Det er ingen let Sag at skildre Fuglelivet i den palæarktiske Regions Skove, saa rigt det er paa Arter og saa skiftende disse er efter den geografiske Beliggenhed og Skovenes Natur. Der kan ikke være Tale om blot at nævne alle forekommende Fuglearter, vi maa nøjes med at drage nogle af de mest karakteristiske frem, nogle af dem, hvis Liv frem- byder interessante og lærerige Træk. Og vi maa indskrænke Artsbeskrivelserne til det mindst mulige, idet vi henviser dem af Læserne, som maatte ønske udførligere Besked i saa Henseende, til Kjærbøllings og Collins danske eller Kolthoff og Jægerskiølds svenske Værker om Nordens Fugle. Men Fuglelivet udfolder sig jo ikke alene i Skoven; paa vore Marker og ude i Hederne træffer vi adskillige Fuglearter, der ikke trives i de skyggefulde Skove, men som dog bør medtages her, da flere af dem er saa almindelige, og da deres Liv frembyder adskilligt, der vel er værd at gøre sig bekendt med. De fleste Skovfugle er egentlig ikke, saa lidt som Pattedyrene, i Besiddelse af Træk, der særlig karakteriserer dem som saadanne. Men vi finder dog ogsaa dem, der i Legems- bygning tydeligt viser Tilpasning til Livet i Træer og paa Træer, saaledes navnlig Klatre- i uglene. Disse er næsten alle Skovenes ægte Børn, som træffes i størst Mængde der, hvor disse er frodigst, mest udstrakte og mindst berørte af Kulturen. Klatrefuglenes Orden omfatter et Antal Familier, der har i alt Fald eet Bygningstræk