Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKOVSKADEN.
33 S
navnlig gaar ud over Sangfuglene. For øvrigt har den ogsaa sin Æts almindelige For-
kærlighed for glimrende og blanke Ting, som den ikke sjældent bortfører. Men paa den
anden Side er den smuk og livlig, og dens Færd er morsom at følge, saa udryddet saa vi
den nødig, om dens Tal end bør holdes inden for rimelige Grænser.
Saare fornøjelig at iagttage er Skovskaden, n. Nøddeskriken (Garrulus glandarius),
af hvilken vi bringer et Farvebillede. Den er paa Kropstørrelse med Skaden, men synes
mindre paa Grund af sin korte Hale, og er en af vore prægtigst farvede Fugle, der med
sin pyntelige Nakketop tager sig storartet ud. Uden for Europas Grænser forekommer den
næppe, men flere meget nærstaaende Arter bebor tilstødende Dele af Asien. I Norge og
Sverrig er den, der ligesom Skaden er Standfugl, almindelig lige op til Finmarken, og den
yngler i mange danske Skove. Om Vinteren strejfer den om efter Føde, særlig Agern,
hvorfor ogsaa rige Oldenaar kan samle den flokkevis i Skove med mange Ege. Til andre
Aarstider fortærer den en Mængde Larver og Insekter, Bær og Frugter, Korn og Frø, og
den er bekendt som en af de værste Ægrøvere og Redeplyndrere.
Sin Rede bygger Skovskaden gerne højt til Tops i et Træ, sjældnere lavere nede. Den
er flettet sammen af tynde Kviste og udforet med fine Græsrødder. Ogsaa den lever par-
vis, og i Yngletiden holder hvert Par sig paa sit Omraade, først ud paa Eftersommeren
finder man hele Flokke forsamlede i et og samme Træ.
Saadanne Flokke er overordentlig snaksomme, men nærmer man sig til dem, bliver
nit stille. Sætter man sig saa roligt hen, kommer der efterhaanden Liv i dem igen. Først
hører man nogle Kvæk hist og her, saa begynder en halvhøj Pludren, formodentlig en
indgaaende Drøftelse af den besøgendes Person og mulige Farlighed. Man kan høre Fug-
lene flytte om mellem Løvet, men faa Øje paa nogen af dem kan man vanskelig. Gaar
man rundt om I ræet, i hvilket de opholder sig, passer alle stadig paa at holde sig i den
modsatte Side af det, gemmende sig mellem Grenene. Skjuler man sig godt og holder
man sig ganske rolig, kan man faa dem til at snakke ordentlig løs, uden at de dog glem-
mer deres prisværdige Forsigtighed, og det er da en broget Mangfoldighed af Lyde, man
faar at høre. Fhi ikke nok med, at de har deres egne, forskellige, ikke altid vellydende
Skrig, efterligner de ogsaa andre Fugles Stemmer og alle Slags Lyd, som de hører paa
deres Strejftog. Vi har saaledes engang hørt en Skovskade skuffende gengive Lyden af en
i Træ arbejdende Sav.
Nær i Slægt med Skovskaden er Lavskrigen, n. Lavskriken eller Gjertrudsfuglen
(G. infaustus), der er almindelig i Norge, Nordsverrig, Rusland og Sibirien, men aldrig
truffen hos os. Den er iklædt en tarvelig Fjerdragt, i hvilken graat og rødbrunt er frem-
herskende. Naaleskovene er denne muntre og urolige Fugls Hjem, uden for dem trives
den ikke, men i dem bygger den sin Rede og lever sit hele Liv, Sommer og Vinter.
En i flere Retninger ejendommelig Fugl er Nøddekrigen, n. Nøddekraaken (Nuci-
fraga caryocatactes), der har en vis, svag Lighed med en Stær i større Udgave. Den hører
hjemme i den nordlige Del af Europa og Asien og yngler talrigt i det sydligere Norge og
i Mellemsverrig. Por Danmarks Vedkommende er Bornholm dens eneste Yngleplads, men
navnlig om Vinteren ses den jævnlig rundt om i Landet. Nogen egentlig Trækfugl er den
ikke, men den strejfer uden for Yngletiden meget om og lader sig af streng Kulde trænge
noget mod Syd. Den er altædende men foretrækker dog om Efteraaret Nødder for andet
og fortærer, graadig som den er, en stor Mængde af disse, idet den plukker dem af Buskene