3}6
DE PALÆ ARKTISKE DYR.
og hakker Hul paa dem med sit stærke Næb, medens den holder dem fast mellem sine
kraftige Fødder. Dens Svælg er meget udvideligt, saa den kan stuve adskillige Nødder
sammen i det og paa den Maade transportere dem til det Sted, hvor den vil fortære dem
eller hobe dem sammen til Vinterforraad. Nøddekrigens Rede er anbragt lavt overjorden
i en Gran, tæt ind til Stammen; den er flettet af smækre Kviste, gennemvævede med lang-
traadede Lavarter og indeni
belagt med Baststrimler, der
i Bunden bedækkes med Ler,
oven paa hvilket Strimlernes
ombøjede Ender danner et
blødt Ægleje.
Endnu kan her nævnes
Ellekragen (Coracias gar-
rula), der er paa Skovskadens
Størrelse, blaagrøn med rød-
brun Ryg. Den bebor Europa
og Centralasien men vandrer
Syd paa om Vinteren. Uden
at være almindelig yngler den
dog af og til saavel i Dan-
mark som i det sydligere
Norge og S verrig. I For-
plantningstiden behager Han-
nen sig i sære Flyvekunster,
idet han for at vise sig for
Hunnen flyver op fra en
Trætop og styrter sig ned
igen gennem Luften med en
Række Kolbøtter. Sin Rede
anbringer Ellekragen i hule
Træer, og da de gamle ikke
sørger for at bortskaffe U11-
s gernes Ekskrementer, kom-
mer disse til sidst til at sidde
i en fæl Pøl af Snavs, der ud-
breder en infernalsk Stank.
En udpræget Skovfugl er Træløberen (Certhia familiaris), en lille Fugl paa knap
Spurvestørrelse, iklædt beskedne, Træbarken lignende Farver. Den bebor foruden hele
den palæarktiske Region tillige Nordamerika og er almindelig næsten overalt, hvor der i
dette store Omraade findes Skov. Ved Hjælp af sine lange, med spidse Kløer udrustede
Tæer kan den ligesom Spætterne løbe op ad Træstammerne, ja endog hen under vand-
rette Grene, støttende sig paa Halen og gribende med Kløerne ind i Barken og dens Rev-
ner. Træløberen lever væsentligst af Insekter, men æder dog om Vinteren ogsaa Naale-
træernes Frø; thi den er ikke Trækfugl men strejfer efter Yngletidens Ophør vidt om
Fig. 176. Nøddekrige.