Vor Klodes Dyr 1

SPÆTMEJSEN. 337 ofte i Selskab med andre Skovfugle. Synderlig godt flyver den dog ikke, hvorfor den helst udnytter sin Klatreevne det længst mulige. Løbe ned ad en Træstamme kan den ikke; naar den er naaet til Toppen af et Træ, kaster den sig derfor ud i Luften, lader sig falde næsten ned til Jorden og flyver rask hen til Foden af et Nabotræ, hvor den klynger sig fast. Dens Unger, der udruges i en med Dun, Uld o. 1. blødt udforet Rede i et Træhul, kan klatre, før de kan flyve, og søger, hvis nogen Fare at undgaa den ved at sprede sig i Grenene, hvor de ikke er lette at faa Øje paa. Hos os ses Træløberen ret ofte i alle Skovegne, i Norge og Sverrig gaar den højt Nord paa, helt op i Lap- land. Den er ikke menneskesky, men fæster ofte Bo i større Haver, hvor den bør være velkommen, da den renser Træerne for mange skadelige Insekter, samt for deres Æg og Yngel. Til samme Familie somTræløberen hører Spæt mejsen (Sitta europæa), en lille, lang- og stærknæbbet, paa Oversiden graablaa, paa Undersiden lysere, kortvinget og korthalet Fugl. Den bebor i flere Varieteter Nord- og Mellemeuropa samt Sibirien og Øst- asien, er almindelig i det søndenfjæld- ske Norge og i de sydligere Dele af Sverrig og træffes ret hyppigt i Dan- mark. Saavel i Naale- som i Løvskove fester Spætmejsen Bo, ligesom ogsaa i Haver, ja endog i store Byers Park- anlæg og Alleer. Den er Standfugl, men strejfer uden for Yngletiden me- get om, til Dels i Selskab med andre mindre Skovfugle. Livligere og uroligere Fugl end Spætmejsen er ikke let at finde. Altid har den noget at tage Vare, og altid er den i rastløs Bevægelse; den flyver fra Træ til Træ, omflagrer deres Kroner, løber ge- skæftigt op og ned ad Stammer og Grene, og standser kun et Øjeblik nu og da for at lade sit klare: Psit-psit høre. Ingen anden Fugl kan made sig med den i dens specielle Form af Klatring, den løber nemlig lige saa let og sikkert ned ad en Stamme med Ho- vedet underst som op ad den, noget som hverken Spætte eller Træløber gør den efter. Insekter, Bær og Frø udgør dens Næring, og den har sin egen Maade at behandle de sidste paa. Den presser dem nemlig alle, lige fra Hasselnødder til Havrekorn, fast i en Vor Klodes Dyr. truer dem i Reden, Fig. 177. Træløber.