DOMPAPPERNE. _ , „
345
hos os, hvor den næppe ruger. I Sverrig og Norge derimod yngler den talrigt. Dens Rede
anbringes oftest i unge, tætte Graner og er saa aabent bygget af Gran kviste og Lav, at
Æggene undertiden kan skimtes igennem den.
Den lever af Planteføde, og begge Køn synger, Hannen dog bedst, men ingenlunde
sæilig godt. Desuagtet holdes den ikke sjældent i Bur, den nordiske Art dog ikke saa
hyppigt som en i Mellem- og Sydeuropa forekommende, noget mindre Art (P. europaa).
Denne oplæres, navnlig i
Thuringen, til at fløjte Melo-
dier, der af særlig dertil en-
gagerede Lærere forefløjtes
den taalmodigt Gang efter
Gang, indtil den gengiver
dem fejlfrit. Somme driver
det til 3, andre til 2 eller kun
1 Melodi, medens adskillige
aldrig lærer en eneste ordent-
ligt. Man har endog Beret-
ning om en Dompap, der
havde lært at fløjte 6 forskel-
lige Arier, hvoraf 2 lange,
og som, hver Gang den var
færdig med en saadan, buk-
kede høfligt for sit Publikum.
I det sydøstlige Europa
forekommer endnu Kar-
in indompappen (P. ery-
Ihrina), en prægtig, væsentlig
karminrød Fugl, der en yderst
sjælden Gang er truffen i
Norge og Sverrig.
I Slægt med Dompappen,
men betydelig større erK r o g-
næbbet, n. Konglebit (Pini-
cola enucleator), hvis Han er
rød eller gul paa Oversiden
med graasorte Pletter,medens
11 minen ci graa eller gullig. Dens korte, kraftige, stærkt bøjede Overnæb rager som en
spids Kiog temmelig langt ud over Undernæbbet. Den yngler circumpolart i de store
Naaleskove, bl. a. ogsaa i det nordlige Norge og Sverrig. I Danmark ses den kun i strenge
Vintie, da den, der ellers er Standfugl, drives Syd paa af Kulden. Lidet kendt med Men-
neske] ei den troskyldig, hvilket har givet den Ord for Dumhed. Krognæbbet synger
tiltalende, men ensformigt og lærer let en og anden Melodi, som den ofte hører fløjtet.
Den lever af Granens og Fyrrens Frø, samt af samme Træers unge, friske Skud.
Circumpolare Naaleskovboere er ogsaa Korsnæbb ene, Smaafugle paa fra Spurvens
Vor Klodes Dyr.
Fig. 182. Dompap.