Vor Klodes Dyr 1

NATTERGALEN. 351 Fig. 186. Nattergal paa Reden. Nattergalen ynder fugtige Kratskove og Haver i Nærheden afVand; her bygger den Kede, i Reglen enten paa Jorden eller paa et gammelt Træstød, saa skjult som muligt. Hunnen lægger Æg omtrent ved iste Juni, og medens hun ruger, vedbliver Hannen at synge, skjult i en tæt Busk, undertiden dog ogsaa niere synlig, men aldrig højt oppe i et Træ. Under Sangen bærer han Vingerne halvt sænkede, Halen skraat til Vejrs, Hovedet højt og Biystet fremskudt. 8aa vælder de ud af ham, de høje og dybe, klingende og fløj- tende, klukkende og snærrende I oner med en Kraft, man ikke skulde tiltro et saa lille Legeme. Hører han andre Hanner i Nærheden, bliver han vild af Kappelyst, den ene søger at overtrumfe den anden, og til sidst kan de synge sig ganske hæse. Alle Natteigale synger langtfra lige godt, meget kom- mer an paa, om der paa Egnen er eller har været en særlig god Sanger. Efter en saadan tager de yngre op, han dan- ner ligefrem »Skole«. Nattergalen er en ilter og sky, munter og urolig lille Fugl, som det slet ikke er let at iagttage. Den lever af smaa Insekter, Orme o. 1., som den søger paa fugtige Steder. Om der i Danmark forekommer en eller to Nattergalearter, er omtvi- stet. Tidligere mente man, at ogsaa den i Vest- og Sydeuropa almindelige, noget større sydlige Nattergal (L. vera) ynglede her, men nu betvivles det stærkt. I Sverrig er den i alt Fald ikke truffen. Om den synger lige saa godt som den nordlige Nattergal eller ej, er Genstand for forskellige Menin- ger; ens er to Arters Sang ikke. Nær i Slægt med Nattergalen er Rødstjærten (L. phønicurus), en me- get lille Fugl, kendelig ved sin rust- røde Hale. Den er almindelig i hele Norge og Sverrig, medens den kun sjældnere yngler hos os, hvor den dog ses ret hyppigt paa Trækket. Sort brystet Sanger (L. tithys) hører hjemme i det sydligere Europa og Nordafrika, men er nogle Gange truffen i alle tre nordiske Riger. Maaske ruger den en sjælden Gang i Danmark. Almindeligere er Rødkælken, n. Rødkjælken (Z. rubicola), der er let at kende ved den røde Underhals og Bryst. Overalt i Europa, i Vestsibirien og Lilleasien forekommer den som Ynglefugl, saaledes ogsaa i vort Norden, og ved Vintertide ses den i Nordafrika. Thi den er Træk- fugl, om end en af de haardføreste, og kommer til Norden allerede i Marts for at blive her til Oktober eller November. Ja, af og til overvintrer enkelte baade i Danmark og længere Nord paa. Rødkælken holder sig ikke blot til mindre Skove, Krat og Haver, men fæster ogsaa