Vor Klodes Dyr 1

DIGESMUTTERNE. 353 land Bo i Krat langs Floder og Aaer. Ogsaa i Danmark er dens Rede truffen, men her ses Blaakælken dog oftest, skønt ingenlunde almindeligt, paaEfteraarstrækket, derimod næsten aldrig paa Foraarstrækket, hvorfor man antager, at den enten lægger dette langs Øster- søens og den botniske Bugts Østside, eller at den tilbagelægger hele Vejen fra Østersøens Sydkyst til Ynglestederne i Skandinavien uden Hvile. Digesmutter (n. Skvetter) kaldes en lille Sangerslægt, af hvilke flere forekommer i Norden. De er smaa, spinkelt byggede, med fine, høje Ben, tyndt og lige Næb, lange Vinger og temmelig kort Hale. Vimse og geskæftige er de alle, altid paa Færde ud og ind mellem Sten, Græstuer, Krat o. s. v. for at samle Insekter og andre Smaadyr. Skovfugle er de ikke, om end enkelte Arter holder til i Krat og mindre Skove. Derimod er de Træk- fugle, og Hannerne bærer en fra Hunnernes forskellig og smukkere Dragt. Den gr aa Digesmutte, n. Stenskvetten, ogsaa kaldet Stendulp eller Stensmæt (Saxtcola oenanthe), yngler ikke blot i hele den palæarktiske Region, men ogsaa i Nord- amerika og Grønland. Hos os kaldes den almindeligt Stenpikkeren og træffes navnlig i tørre og stenede Egne, saaledes i Mæng- de paa Hederne, hvor man ser den fær- des muntert hoppende og kvidrende paa Vejene og i Lyngen. Synderlig Stads er der ikke ved dens Sang, men den smukke lille Fugl bidrager dog til at oplive mange triste Landskaber. Re- den findes anbragt i Stenhobe, ved Vej- grøfter, i Diger o. 1. Steder. Brunstrubet D i g e s m u 11 e eller Bynkefugl, n. Buskskvetten (5. rubetra), er mindre og ikke saa vidt udbredt, idet den er indskrænket til en Del af Europa og Vestasien. I Skandinavien er den al- Fig. 188. Fuglekonge. mindelig uden for de nordligste Dele, i Danmark ligesaa. Den holder sig til mere fugtige, lavtliggende Strøg med spredte Buske. En tredie Art, den sortstru bede Digesmutte (S. rubecola), er truffen et Par Gange i Danmark, men hører ellers hjemme sydligere i Europa. Fuglekongen (Regulus cristatiis) er vor mindste nordiske Fugleart, kun c. 9,6 Ctm. lang. Lige saa lille den er, lige saa nydelig er den med sin gule, af sort indrammede Isse, sin olivengrønne Ryg og lysegraa Underside. Den træffes ynglende i det nordlige Europa og Asien, medens den Syd paa afløses af en anden, endnu lidt mindre Art, den rød- toppe de Fuglekonge (R. igniccipillus), der enkelte Gange er truffen hos os. I Skandinaviens Naaleskove hører fuglekongen hele Aaret rundt til de almindeligste 1 ugle. Thi skønt mange tlækker mod Syd, overvintrer dog altid et stort Antal, mange Gange kun for at fryse ihjel i streng Frost. Ogsaa paa Trækket omkommer ofte Hærskarer, saa det er mærkeligt, at Arten kan vedblive at være saa talrig. I vore Skove ses ofte Fugle- kongens Rede, en næsten kugleformet, men dog i Toppen aaben, af Lav, Mos og Smaa- fjer sammenflettet, ved Insektspind til Spidsen af Grangrene ophængt, smuk og kunstig Bo. De talrige Unger, indtil 10 i eet Kuld, fodres med, og de ældre Fugle lever af Insekter; Vor Klodes Dyr. 7 43