Vor Klodes Dyr 1

354 DE PALÆARKTISKE DYR. selv om Vinteren æder Fuglekongen kun undtagelsesvis Frø, men shar sig igennem ved at gennemsøge Bark og Mos efter Insektæg og Pupper. Livlig og kvik, ivrig og stridslysten, stadig paa Færde, klatrende i 3 tæernes Gi ene og smuttende ud og ind mellem Løv og Krat, kvidrende og syngende er Fuglekongen en af de nordiske Skoves mest tiltalende Smaafugle, velset og fredet overalt. Til den egentlige Sangers lægt (Sylviæ) hører et stort Antal Arter, alle smaa, insekt- ædende, lidet iøjnefaldende Trækfugle, som synger mere eller mindre melodiøst. De an- kommer gerne til Norden i Slutningen af April eller Begyndelsen af Maj, Hannerne oftest nogle Dage før Hunnerne, efter rimeligvis under gunstige Vejrforhold at have tilbagelagt den lange Rejse fra deres Vinteropholdssteder i Afrika, ofte i dettes allersydligste Dele, paa ganske kort Tid. De omkommer, som andre Trækfugle, ofte ved at flyve mod Glassene i vore Fyrlanterner, der aarligt saavel Vaar som Høst koster Tusinder Livet. I en Aar- række er Arten og Tallet paa de saaledes dræbte Fugle bleven optegnet, hvorved gode Oplysninger om Trækket er erhvervede. Naar Vind og Vejr er dem gunstige, trækker Sangerne hen over Danmark uden at synderlig andre end de, der vil yngle her, ses, men indtræffer Kulde eller stærk Blæst, medens de passerer over os, slaar de sig ned i store Skarer og udhviler sig nogle Dage, medens de afventer bedre Rejsevejr. Det er en forunderlig Tanke, at disse de mindste og svageste af vore Fugle, er i Stand til at tilbagelægge den lange Vej fra Sydafrika over Ørkener og Have ikke blot til Dan- mark men til Sverrigs og Norges yderste Grænser. Tusinder omkommer paa Vejen, men mange flere lykkes det aarligt uskadte at føre Rejsen til Ende. Endnu forunder ligere ei det dog, at de i mange Tilfælde tilbagelægger Vejen fra Nordafrika til f. Eks. Sydengland eller Helgoland ud i eet Træk, rimeligvis paa een Nat og uden at hvile. Det er bleven paastaaet, at de i alt Fald undertiden lod sig transportere af større Fugle, siddende paa disses Ryg, men det er dog vist Fantasi. Deres egne, korte Vinger bærer de smaa Legemei i susende Fart den lange Vej. Hvor beundringsværdigt maa ikke deres Organismer være indrettede paa at udnytte den Kraft, der tilføres dem gennem Føden! Naar vi tænker paa, hvor fha Procent af de Varmeenheder, vi tilfører vore Maskiner i Form af Brændsel, disse er i Stand til at om- sætte til effektiv Kraft, maa vi indrømme Ufuldkommenheden af vore saa højt priste Op- findelser til Frembringelse af mekanisk Arbejde. Den Dag, Mennesket lærer at nytte den i Kullet gemte Kraft lige saa fuldt ud som Fuglene deres Føde, den Dag vil Fremtidens store Problem, Luftskibet, være løst. Straks efter Ankomsten tager Sangerhannen fat paa Redebygningen og bereder, i For- ventning om kommende Elskovsglæder, den senere indtræffende Hun en Bo. For nogles Vedkommende er Reden aaben, skaalformet, sammenflettet af tørre Plantedele og ud- polstret med Mos, Kæruld, Haar, Fjer o. 1., andres er overhvælvet med Indgangshul paa Siden. Hunnen tager naturligvis ihærdigt Del i Arbejdet, naar den er kommen og har fun- det sig en Mage, saa det varer ikke længe, før Reden er parat til at tage mod Æggene. Undertiden synes et Par at sætte sig ud over, hvad der i Retning at Redebygning elleis er Artens Skik. Kolthoff og JægerskiøId fandt saaledes engang paa Øland en bryst- vatret Sangers Rede, der ellers altid bygges aaben, overhvælvet og med Sideindgang. Den stod i en Busk tæt ud til den aabne Strand, og de kyndige Forskere udtaler som en Mu- lighed, at Fuglene havde bygget paa saa usædvanlig Vis for at skærme sig og Yngelen