Vor Klodes Dyr 1

SANGERNE. 355 mod den barske Havvind. Dette fører os ind paa Spørgsmaalet om, hvorvidt Fuglenes Redebygning skyldes et Instinkt eller ej, noget, hvorom der er skrevet og talt saare meget, uden at man dog er kommen til en endelig Afgørelse. I Almindelighed paastod man tidligere, at Fuglene ikke blot bygger i Kraft af et ned- arvet Instinkt, men at de ogsaa bliver ledede af et saadant til i alle Enkeltheder at bygge nøjagtigt som deres Forfædre i utalte Slægtled. At dette ikke forholder sig ganske saa- ledes har bl. a. Wallace vist, men om han har Ret, naar han ganske frakender Instinktet Indflydelse paa Redebygningen, turde dog være tvivlsomt. Først og fremmest er det af- gjort Instinktet, der faar Fuglene til overhovedet at bygge. Selv om man tager et Par Fugleunger ud af Reden som bitte smaa og opklækker dem, uden at de nogen Sinde har været sammen med deres Lige eller set nogen Rede, vil de dog, naar de har parret sig og Æglægningen staar for Døren, i alt Fald gøre Forsøg paa at bygge sig en Rede af for- haandenværende Materiale. Og at denne Rede i de store Træk vil komme til at ligne den, deres Art bygger, forudsat at passende Emner har staaet til deres Raadighed, kan der næppe være Tvivl om. Paa den anden Side synes det at fremgaa af enkelte foretagne Forsøg, at den ikke vil blive hverken synderlig pyntelig eller synderlig kunstfærdig, idet Fuglene har manglet Erfaring og Forbilleder at rette sig efter. Thi det er sikkert nok, at Øvelse og Erfaring spiller en stor Rolle ved Redebygningen, ligesom ogsaa den Evne til Efterligning, der er saa fremtrædende hos mange Dyr. Dette ses allerede deraf, at unge Fugle ude i Naturen bygger mindre solidt, kunstfærdigt og omhyggeligt end gamle, saa at en Kender ofte kan se paa en Rede, om den er konstrueret af erfarne eller uerfarne Arkitekter. Hvad Efterligningsdriften angaar, er der Grund til at tro, at naar hver Fugleart bygger Reder, der saavel i Form som i Valget af Materiale o. s. v. er saa karakteristiske lige ud i de mindste Enkeltheder, da beror dette i alt Fald for en Del paa, at enhver Fugl efterligner den Rede, i hvilken den er opklækket, og med hvis Kon- struktion den er fortrolig. Imidlertid har det dog vist sig, at der ikke bygges slet saa skematisk, som man har antaget. Dette ses allerede ved Valget af Redemateriale, der kan skifte grundigt og hurtigt, naar de omgivende Forhold forandrer sig og byder de smaa Bygmestre nye Emner. Saa- ledes har Fuglene taget mange af Mennesket frembragte Kunstprodukter i Brug: Plante- trævler er ofte bleven afløste af Uld- eller Linnedtraade; i Stedet for eller sammen med Fjer o. 1. er Papir, Klude o. s. v. bleven benyttet til Udforing af Æglejet — og saa frem- deles. Ja man har endog i England set, at Fugle har bygget Rede af Metaltraadsstumper, som i nogle Fabrikdistrikter findes spredte i Massevis ud over Markerne. Heller ikke med Hensyn til Valg af Redeplads er Fuglene saa bundne, som man kunde antage. Ganske vist har ogsaa i den Henseende hver Art sine tilsyneladende stereotype Vaner, men de fraviges og forandres dog ofte. Svalerne, der nu mange Steder saa at sige udelukkende anbringer deres Reder paa af Mennesker opførte Bygninger, har i sin Tid bygget paa Klipper og Bjærgvægge. Det er klart, at Rederne til en vis Grad maa have skiftet Form i Enkelthederne, da de skiftede Sted, ligesom de ogsaa maa have forandret sig noget, efterhaanden som Bygningernes Arkitektur ændredes. Dette er i adskillige Til- fælde ligefrem iagttaget. Man har ogsaa set Maager, der tidligere byggede Rede paa Jorden ude ved Kysten, tage deres Tilflugt til Træer temmelig langt inde i Landet, da Æggene atter og atter blev dem berøvede af Dyr og Mennesker paa deres gamle Bopladser. Lig- 43