Vor Klodes Dyr 1

 DE PALÆARKTISKE DYR. 356 nende Eksempler kunde der anføres mange af. Endelig har vi jo nævnt, at en Fugl, Rød- kælken, bygger lukkede Reder, naar disse staar mere frit, medens den nøjes med aabne, naar de anbringes dækkede, og Tilfælde som det, vi gik ud ha, hvoi et Pai I ugle afviger betydeligt fra deres Arts sædvanlige Redebygning, er ingenlunde enestaaende. Saa vidt man nu er i Stand til at dømme, synes det altsaa, at Fuglene vel ledes til at bygge af et Instinkt, og at dette ogsaa i de store Træk vejleder dem i Valget af Materiale, Sted til Redens Anbringelse, dennes Konstruktion o. s. v., men at de dog ei i Stand til baade at lære ved Øvelse og Erfaring og til, om end inden for snævre Grænsei, at handle ud fra fornuftmæssig Overvejelse. Vil man ikke gaa ind paa dette, staar Afvigelserne fia de for hver Art gældende Regler om Redebygningen som ganske uforklailige. Men vi vender tilbage til vore Sylvier! Naar Reden er færdig, lægger Hunnen sine Æcj, der i Reglen er 5 i Tal og stedse hvidlige med forskelligt farvede Anstiøg og med mørkere Punkter og Pletter. Ungerne fodres med Insekter af begge Forældrene, og der udruges i alt Fald hos os ikke sjældent to Kuld i een Sommer. Hannernes Sang høres i hele Yngletiden og er for de fleste Arters Vedkommende i høj Grad tiltalende. I Au- gust eller September tiltræder de fleste af disse Smaafugle Rejsen Syd paa, eftei i Bæi- modningens Tid ofte at have svigtet Insekterne for at slaa sig paa en saftig Frugtkost. Af de enkelte Arter skal vi paa dette Sted kun nævne nogle af dem, der opholder sig i Skov og Mark. Brystvat ret Sanger (Sylvia nisoria) er den største af sin Slægt, noget mindre end en Stær. Den yngler hist og her i det sydligste Skandinavien og i Danmark, hyppigere Syd paa i Europa. Tornsanger (5. cinerea') bebor hele Europa og Vestasien og er al- mindelig hos os, i Syd- og Mellemsverrig, samt i det sydligere Norge. Gærdesangei en (S. curruca), en af vore mindste Fugle, ligner Tornsangeren, med hvem den omtrent har Udbredelse fælles. Munkefuglen (S. atricapilla) er paa Størrelse med Tornsangeren og kendelig, Hannen ved sin sorte, Hunnen ved sin brunrøde Hætte. Den yngler næsten i hele Europa, i Vestasien og Nordafrika, er almindelig i Danmark og forekommer i de sydlige Dele af Norge samt i Sverrig til op i Lapmarken. Havesangeren (S. hortensis) ligner i høj Grad Gærdesangeren. Den yngler overalt i Europa, blot der er nogenlunde frodig Trævækst, og er almindelig over hele Norden. Løvsangeren (S. trochilis) er lige saa udbredt og lige saa almindelig i Norden, i hvis Skove og Haver dens smukke Sang lyder næsten hele Sommeren igennem. Gransangeren (S. rufa) ei ikke let <it kende fra Løvsangeren, med hvem den til Dels har Udbredelse fælles. Mærkelig nok yng- ler den dog ikke hverken i Danmark eller Syds verrig, skønt den er almindelig nok som Ynglefugl baade nordligere i Sverrig, i Norge, England, Tyskland o. s. v. Grøn Sanger (5. sibilatrix) har Navn efter Ryggens grønne Farve og ruger ofte i vore og Sydsverrigs større Bøgeskove. I Norge er den kun truffen ynglende i Laurvigs bekendte Bøgeskov. Dens Sang er overordentlig nydelig, sammensat af fine, metalklingende Toner. Gul- buget Sanger eller Bastardnattergalen (5. hypolais) forekommer almindeligt i Haver og Løvskove i Danmark og det sydlige Skandinavien. Hannens dejlige Sang har givet den det ene af dens Navne. Brunellen, n. Jærnspurv (Accentor modularis'), hører til en lille Slægt for sig. Den ei omtrent paa Størrelse med en Graaspurv og er klædt i beskedne, sorte, hvide og graa Farver. I Norges og Sverrigs nordligste Skove træffes den hyppigt ynglende, sjældnere i