DE PALÆARKTISKE DYR.
tiden et bestemt Omraade, inden for hvilket de ikke taaler andre af deres Art, ja knap
nok andre Smaafugle. Hannernes Sang bestaar kun af en tarvelig Kvidder, men de efter-
ligner andre Fugles Stemmer og Skrig. De er Trækfugle,, men en af Arterne overvintrer
dog ofte i Norden. I deres Fjerdragt er hvide, graa, sorte og rødlige Farver fremherskende,
og Hannerne er i Reglen anderledes og pynteligere farvede end Hunnerne.
Fig. 190. Hvidhalset Fluesnapper.
I Norden forekommer:
Den almindelige Torn-
skade (Lanius collurio), den
mindste og i Danmark al-
mindeligste Art, lidt større
end en Spurv. Den yngler
overalt i Europa paa de nord-
ligste Egne nær og tilbringer
Vinteren spredt over hele
Afrika. R 0 d h o v e d e t T o r n-
skade (L. rufus) og rosen-
brystet Tornskade (£.
■minor), der hører hjemme i
Sydeuropa, men begge er
truffen nogle Gange paa de
danske Øer og i Skaane. Den
store Tornskade (L. ex-
cubitor), der yngler almin-
deligt i det nordlige Norge
og Sverrig, men kun træffes
hos os paa Træk eller Strejf.
Den er paa Størrelse med en
Sjagger og kraftigt bygget,
saa den let kan bemægtige sig
Mus og Smaafugle. Mange
overvintrer, endog højt oppe
i Skandinavien, og lever der
Vinteren igennem væsentligt
af Mus og Gulspurve. Blod-
tørstig som denne Fugl er,
dræber den ofte langt mere,
end den kan fortære; i saa Fald nøjes den med at hakke Hjernen ud af Fuglene og æde
den. Sit Bytte fastgør den i Grenkløfter.
Fluesnapperne hedder en anden insektædende Slægt af Smaafugle, hvoraf nogle
Arter yngler i Norden, hvor de dog kun opholder sig faa Maaneder. Deres Bytte: Hvepse,
Bier, Fluer o. 1. griber de gerne i Flugten, idet de styrter sig ud i Luften efter det fra deres *
Sæde i en Busk, paa en Stolpe e. lign. Kønnene er ens og Fjerdragtens Farver graa, sorte,
brune og rødlige.
Den graa Flu es napper (Muscicapa griseola), paa Størrelse med en lille Spurv, bebor