^8 DE PALÆARKTISKE DYR.
flugt til Træerne, hvor den forputter sig mellem de tætnaalede Grene. Jages den op,
flyver den rask af Sted, men i Reglen kun et kort Stykke ad Gangen.
Mærkelig er den hyppige Bastarddannelse, der ude i Naturen foregaar mellem disse
Hønsefugle. Bastarderne har efter deres Oprindelse forskellige Navne: Rak kel hønen,
hvis Fader er en Urhane, medens Moderen er en Tjurhøne, Rype urfuglen, Afkom
af Urhane og Dalrype, Ry p et j ur af Tjur og Dalrype og saa fremdeles. Om det er Mis-
forhold i Tal mellem Kønnene eller seksuelle Forvildelser, der faar til Dels i Størrelse saa
forbavsende forskellige Fugle til at parre sig, er ikke godt at sige, men at det ret hyppigt
sker, er sikkert nok.
Fig. 199. Jærpe.
Udpræget Markfugl er Agerhønen, n. Raphønen (Perdix cinerea), hvis tætte, kort-
halede, butvingede lille Skikkelse er saa bekendt. Dens Farver er, hvad man kalder Jord-
farver, der i forbavsende Grad falder sammen med Omgivelserne, medens Fuglen færdes
paa Jorden. En Agerhøne, der trykker sig, er overordentlig vanskelig at faa Øje paa, selv
om man er den nær nok til at kunne sparke den op. Kønnene ligner hinanden meget, dog
har Hannen en større brun Plet paa Brystet end Hunnen; Arten er monogam.
Agerhønen er udbredt over store Dele af Europa, hvor den kun savnes i det sydligste
og nordligste, samt over det vestlige Sibirien og Lille-Asien. I Danmark er den alminde-
lig uden for Skovene, i Sverrig synes Kalixelven at danne Nordgrænsen for den, og i
Norge er den gentagne Gange indvandret, men atter ødelagt i strenge Snevintre; for
Tiden er den udbredt over de sydøstlige Provinser, over Gudbrands- og Østerdalen samt
over Egnen omkring Trondhjem.