URFUGLEN.
367
aabne Steder, udstrakte Højmoser eller dyrkede Marker, og at den kan trives i skovbare
Egne, viser de jydske og skotske Heders Urhøns. Ogsaa dens Hanner kæmper om For-
aaret deres Patringskampe paa bestemte Pladser, hvor de før Solopgang gaar »spillende«
ellei »skogrende« om paa Jorden med fremstrakt Hals, bøjede Ben, hængende Vinger og
oprejst Hale. Efterhaanden samles flere Haner, der kæmper Par om Par, til Sol gaar op.
Derefter spredes de for hver en Stund at »spille« fra en Gren, en Sten eller en Tue. Hun-
nerne overværer Kampene og Spillet i ærbødig Afstand.
Den tarvelige Rede er anbragt paa Jorden og indeholder 8—9 Æg, bleggule med
Fig. 198. Skogrende Urhane.
mørkere Pletter, der ruges alene af Hønen, som ogsaa fører Kyllingerne Sommeren
igennem, medens Hanerne lever énlige. Først om Vinterenslaar de sig sammen i mindre
Flokke. Urfuglen skydes for Hund eller paa Spil og fonges i Snarer.
Jæipen (Tetrastes bonasici) er noget mindre end Urfuglen, udstyret med en lav
Top og smukt spættet med brunt, sort, hvidt og rødbrunt. Der er hos den, som lever
monogamt, kun liden Forskel paa Han og Hun. Den forekommer navnlig i Bjærgskove
gennem største Delen af Europa og Mellemasien og naar i Norge den 66de, i Sverrig den
68de Breddegrad. I sidstnævnte Land er Smaaland dens Sydgrænse.
Allerede ud paa Efteraaret søger Parrene sammen, straks efter at Kuldene er splittede.
Man træffer Jærpen hyppigst paa Jorden, men den tager, naar den forstyrres, sin Til-