Vor Klodes Dyr 1

366 DE PALÆARKTISKE DYR. ligner Lyden af en Le, der brynes. Samtidig danser Tjurhannen gravitetisk om paa Grenen med udslaaet Hale og sænkede Vinger, men naar han »sliber«, sidder han rolig i samme Stilling som en galende Hane, kun at han holder Hoved og Hals lige udstrakte. Hans Op- hidselse er herunder saa stor, at han er fuldstændig døv i de Sekunder, »Slibningen« varer, noget de Jægere, der skyder Tjurer paa Spil, benytter sig af til at nærme sig ubemær- kede. Under Spillet opholder Hønsene, af hvilke hver Hane samler saa mange som mulig, sig i Nærheden, skjulte*mellem Træernes Grene, uden Tvivl i høj Grad bedaarede af og beundrende deres Herre og Mester. Indfinder en anden Hane sig paa Stedet, eller opløfter den blot sin Røst i Nærheden, udspinder der sig en voldsom Kamp, som ikke sjældent ender med den enes Død. Selv efter at Parringstiden er forbi, fortsætter Hanen sit Spil, der synes at berede den en dybtfølt Nydelse, og først ud paa Sommeren taber dens Op- hidselse sig. Fra da af til næste Foraar fører den et mere stille og skjult Liv i Skovens Tykninger. Efter endt Elskovsleg spreder Hønsene sig for i Ly af en tæt grenet Buskfyr, mellem lavt Krat eller Lyng, op til en gammel Træstub eller saa at lægge deres 6 til 12 forholds- vis smaa, gulbrune, mørkere plettede Æg i en Fordybning fladt udkradset i Jorden og foret med lidt tørt Kvas. Selvfølgelig er Hunnerne ene om Rugningen, Hannen bryder sig i Kraft af sine polygamiske Vaner fejl om Familien; hun forlader kun Reden den kortest mulige Tid lige i Middagsstunden for at skaffe sig den nødvendigste Føde. Saa snart Kyl- lingerne er udrugede, gaar de fra Reden og strejfer om med Moderen, der i de første Dage mader dem med Insekter, navnlig med Myrepupper. Senere hen lever de som de gamle af Plantekost: Blade, Knopper, Bær, Fyrrenaale m. m. De vokser rask til og kan allerede efter 8 Dages Forløb flyve; forplantningsdygtige er de Foraaret efter deres l'ødsel. Tjurens Fjender er mange lige fra de store Rovpattedyr og Fugle ned til Egern, Pind- svin, Grævlinger, Ravne og Skovskader, der truer Æggene. Farligst er dog Mennesket, der overalt driver Tjur jagten med Lidenskab. Kyllingerne jages om Efteraaret med Hund, og de gamle skydes snart »paa Spil«, snart ved Fakkelskin, naar det er udspejdet, hvor en Flok plejer at søge Hvile for Natten i et Træ. Blændede af Lyset lader de sig nedskyde Stykke for Stykke. I Mellemeuropas Bjærge, paa Balkanhalvøen, i Skandinavien, Rusland og Sibirien lever endnu mange Tjurer; i Fyrretiden forekom de ogsaa i Danmark, hvad de i den ældre Stenalders Affaldsdynger talrigt fundne Knogler viser. Urhønen, n. Aarfuglen (T. tetrix), er, skønt mindre end Tjuren, en anselig Fugl, hvis Han er sort med blaa Metalglans og med til Dels brune, med en hvid Plet forsynede Vinger. Hans Hale er stor, stærkt kløftet med udadbøjede Spidser, og paa Hovedet har han over Øjnene et nøgent, vortet, rødt Hudparti, der svulmer stærkt op i Parringstiden. Hunnen er mindre, brun- og sortspættet med hvid Strube og smaa, hvide Vingepletter og med kun svagt kløftet Hale. Sterile Hunner derimod ligner paafaldende Hannerne, om de end aldrig bliver saa prægtige som disse. Urfuglen forekommer i største Delen af Europa samt mod Øst lige til Peking. I Norge og Sverrig er den almindelig, i Danmark derimod træffes den kun i de jydske Vildmoser og i visse Hedeegne, hvor de talrige, ny an lagte Plantager maa antages at ville begunstige den, saa den ikke, som det saa ud tilj skal forsvinde af vor Fauna. Naaleskoven er Urfuglens kæreste Hjem, men den bygger dog helst i Nærheden af