TJUREN.
Z6;
dede, sorte Hale. Hunnen, der kun vejer indtil 3 Kilo, har kanelgult Brystskjold og rust-
rød Hale med sorte Striber og hvide Fjerspidser. De kraftige Ben er hos begge Køn
klædte i Fjer lige til Tæerne.
Tjuren er en ægte Skovfugl, fast knyttet til Naaleskovene paa Bjærg som paa Slette;
men den sig bredende Kultur har rigtignok for en stor Del af Europas Vedkommende
fortrængt den fra Slettelandet. Hvor Naaleskoven strækker sig Mil efter Mil med aabne,
krat- eller lynggroede Pletter, med bærrige Moser, sivkransede 'Fjern og rislende Bække,
der føler Tjuren sig hjemme. Dens Flugt er let, ofte næsten lydløs, hurtig men ikke ud-
holdende. Mellem Naa-
letræernes tætte Grene-
masser forstaar den med
mærkelig Behændighed
at bruge sine Vinger,
selv hvor man skulde
synes, der var knap
Plads til at udfolde dem.
Som alle Hønsefugle
holder den af at baske
i Støv og Sand, den for-
melig tager sigBad deri,
formodentlig for at befri
sig for generende Utøj.
Tjurhanen er en ilter
og stridbar Krabat. Om
Foraaret, naar Brunsten
melder sig, udsøger den
sig et Sted i Skoven til
Standkvarter. De gamle
Hanner taaler ingen
Medbejlere inden for et
stort Omraade, de yngre
nøjes med et mindre,
men unge eller gamle
sætter de alt ind paa at
Fig. 197. Tjurhøne med Kyllinger.
forsvare det engang udkaarede Sted; mest yndede er temmelig aabne Pletter med fri Ud-
sigt mod Syd eller Øst. Paa dette sit udvalgte Sted »spiller« Tjurhanen i en bestemt,
dertil udkaaren Fyrs Krone. Det er en anstrengende Tid for saadan en stormægtig Herre.
Om Dagen søger han Føde rundt om i sit Revier og tager sig af og til en kvægende Lur,
men i Aftendæmringen stiller han usvigeligt paa Pletten.
Her synger han Morgen og Aften sin udfordrende Kampsang, ofte 2 til zoo Gange
i Træk. Den bestaar af 4 Afsnit og beskrives saaledes: Først lyder det, som sloges et
Par haarde Kæppe mod hinanden, sekunderet af nogle sagte Klokketoner; derpaa følger
en Række mindre lydelige Triller, som afløses af en Suite Knald, ligesom naar haardt-
proppede Flasker trækkes op, og endelig afsluttes Forestillingen med noget, der skuffende