Vor Klodes Dyr 1

AGERHØNEN. I Jagttidens Begyndelse er Hønsene lette at komme over, de »holder godt«, som det hedder i Jagtsproget. De bruger nemlig da endnu den gamle Taktik at trykke sig det længst mulige, men senere hen, nnar de er bleven beskudte nogle Gange og har gjort sørgelige Erfaringer, og naar Kyllingerne er bleven stærkere og mere udholdende Flyvere, lærer de at komme paa Vingerne i Tide og at flytte sig et godt Stykke Vej, hver Gang de jages op. Agerhønens Flugt kan vel synes tung og larmende, men i Virkeligheden kommer den af Sted med en ordentlig Fart, ligesom den ogsaa er i Stand til at svæve paa udbredte Vinger slet ikke saa kort ad Gangen. Dens Tilstedeværelse paa Øer langt fra Fastlandet, Læsø og Anholt f. Eks., vidner ogsaa, for saa vidt den ikke er indført der, hvad den næppe er, om at den kan flyve selv over brede Havarme. Paa Bornholm mangler den dog ganske. Efter Jagttidens Slutning falder der atter Ro over de stakkels Dyr. Men saa staar Vinteren for Døren, og den kan være slem nok, især naar den bringer stærkt Snelæg. Under saadant vover Agerhønsene sig ofte ind til Menne- skenes Boliger, hvor de søger Føde og Ly paa Stakkepladser, i Haver eller endog i Gaarde. Natten tilbringes i et Hul udskrabet i Sneen, og i det lader de sig undertiden ogsaa helt tilsne. Henmod Foraaret splittes Flokke- ne, og Mage søger sig nu Mage for at sætte Bo. Et Par, der een Gang har fundet hinanden, holder vist sammen, saa længe begge er i Live, og yngler Aar efter Aar paa samme Mark, saa vidt den er tjenlig til Redephds, medens deres Afkom bosætter sig saa nær ved som muligt. Derved er det forklarligt, at det i Reglen varer mange Aar, inden af dem igen. I Sydeuropa og Nordafrika forekommer den røde Agerhøne (Caccabis rubra), der er lidt større end sin nordlige Slægtning og let kendelig ved sine røde Fødder og sit røde Næb. Den er indført mange Steder i Mellemeuropa, bl. a. ogsaa i det østlige Eng- land, hvor den trives godt. I Modsætning til vor Agerhøne tager den ofte Sæde i Træer, hvorfor den ogsaa foretrækker Parklandskaber for andre. En Fugl, der hos os synes at blive sjældnere Aar for Aar, er Vagtelen (Coturnix com- munis), hvis »Slag«, Bickvervick, man for en Del Aar tilbage hørte langt oftere end nu. I Figur ligner den en lille Agerhøne, men den er ikke stort større end en Lærke. Dens graa, gule og sorte Farver er saaledes fordelte, at de yder god Beskyttelse ved Lighed med Omgivelserne. Vagtelen bebor hele Europa og store Dele af Asien. I Danmark forekommer den 45* Fig. 20i. Vagtel. en Egn, hvor Hønsene er udryddede, besættes