Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
FASANEN. 373 Fig. 20Z. Rugende Fasanhøne. Insekter og Planteføde, men de spredes snart og holder ikke engang sammen til Afrejsens Tid kommer. Medens saa mange af vore oprindelige Fuglearter Aar for Aar bliver sjældnere, viser en enkelt, i de senere Aar indført Hønsefugl, Fasanen (Phasianus colchicus) stærk Ten- dens til at udbrede sig og faa fast Fod i Landet som vildtlevende. Den hører til en Under- afdeling af Hønsenes Orden, som væsentligt er knyttet saavel til den palæarktiske som til den orientalske Del af Østasien. Særlig i Mongoliet, Manshuriet og det nordlige Kina, der tilsammen danner Wall aces manschuriske Subregion af den palæarktiske Region, er Fasanfamilien stærkt repræsenteret. Den hos os indførte Fasan har imidlertid hjemme andetsteds; den danner Familiens vestligste Udløber og stammer oprindelig fra Egnene omkring det kispiske Hav. Derfra blev den allerede i den graa Oldtid indført til Lilleasien og Sydeuropa, hvor den hurtigt forvildede sig. Senere blev den udbredt over store Dele af Frankrig, Østerrig og Sydtysk- land, hvor den i Aarhundreder har levet i fuldstændig vild Til- stand. Da Fasanjagten blev moderne og højt anset blandt fyrstelige og adelige Jægers- mænd, maatte man naturligvis ogsaa prøve at skaffe Fuglen Borgerret i nordligere Lande, for hvis Klima den paa For- haand ikke skulde synes at passe. Man oprettede derfor kostbare »Fasanener« i Nord- tyskland, England, Danmark o. s. v., i hvilke man med Møje og stor Bekostning lod ligge- gale Høns og Kalkuner udruge Masser af Fasanæg. De fremkomne Kyllinger blev saa fodrede efter alle Kunstens Regler med fint hakket Grønt, Melorme, haardkogte Æg og meget andet rart, for ved Efteraarstide at slippes løs i Skovene til behagelig Nedskydning for de høje Herrer. Store Summer blev og bliver aarlig sat til paa denne Masseproduktion af Fasaner, skønt det har vist sig, at disse fortræffeligt kan staa paa egne Ben selv hos os og klare vore Vintre stolt. Men de formerer sig naturligvis ikke efter den Maalestok, man er vant til i Fasanenerne. I mange Aar var det bekendte Fasaner! i Kongelunden paa Amager det eneste vellykkede i Norden, men det er dog nu i alt Fald eet Sted i Sverrig lykkedes at faa et til at trives, og hos os findes der nu dels mindre Opklækningsanstalter rundt om paa Godserne, dels forvildede Fasaner i mange af vore Skovegne. Det kan ikke nægtes, at den anselige, farveprægtige Fugl, hvis Han navnlig pranger med sin lange spidse Hale og sine smukke, metalglinsende Farver, er en Pryd for Skov og Park. Den foretrækker mere aabne Landskaber med Sædemarker, Krat og Smaalunde i passende Blanding for større Skovstrækninger. Skønt den gennem saa mange Slægtled har været holdt halvt i Fangenskab, er den dog frihedskær og tilbøjelig til Omstrejfen,